Mission: Impossible 3

MI3-Banner

Tom Cruise er tilbage som IMF-agenten Ethan Hunt i den tredje Mission: Impossible. Denne gang med nye udfordringer og specialopgaver der skal løses af verdens bedste agenter. J.J. Abrams er manden der har instrueret Cruise & Co og han har skabt en film der er et friskt pust ovenpå den knap vellykkede ’Mission: Impossible 2’
I ’Mission: Impossible 3’ vender Tom Cruise tilbage til seriens rødder, det er nemlig historien om en hemmelig gruppe af agenter, der samarbejder om at lave indviklede fælder for deres fjender og infiltrerer fjendtlige organisationer. Hvorefter de forsvinder sporløst fra jordens overflade igen.

mi3billed

Men selv om Ethan Hunt (Tom Cruise) mener at han kan trække sig tilbage og leve et normalt liv, så er der ingenting der er sikkert i hans branche, for han bliver udfordret af den ny fjende, den hensynsløse våbenhandler Owen Davian (Philip Seymour Hoffman) og han vil ikke lade IMF stå i vejen for hans skumle planer.
’Mission Impossible 3’ var det friske pust serien havde brug for, og J.J. Abrams har sørget for at serien igen kom på rette vej. Der er fokus på plottet i denne film, og man mærker tydeligt at denne film gerne vil tilbage til stemningen der var i ’Mission: Impossible’. Action scenerne er veludførte, der kommer den ene hæsblæsende scene efter den anden.

Tom Cruise er som Ethan Hunt skarpere end nogensinde før, han har alle evner og færdighederne på plads, og det er tydeligt der ikke er andre der kan udfylde den rolle ligeså godt som ham. At Philip Seymour Hoffman er blevet hyret som filmens koldblodige skurk er et godt valg, for rollen fylder han ud til randen, og giver filmen er suveræn skurk som er med til at holde niveauet højt oppe. Med ’Mission: Impossible 3’ har J.J. Abrams vist at filmene om IMF endnu engang er på rette vej frem, denne gang er missionen vigtigere end nogensinde før, det er nu eller aldrig slaget skal kæmpes og vindes. Godt klaret J.J. Abrams.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.