
Virkelighedens katastrofer kalder nemt på at blive sat i scene i bog- eller filmformat. Bombeangrebet på Pan Am Flight 103, der styrtede ned i og ved den skotske by Lockerbie er en af dem. Begivenheden er i sig selv dybt tragisk, med skrækkelige følger for de omkomne og deres pårørende. ”Lockerbie – A Search for Truth” giver et bud på dette.
Lægen Jim Swire og hans kone Jane tager afsked med deres datter, som skal med fly fra Heathrow til USA for at besøge sin kæreste. 38 minutter efter starten sprænges bomben ombord og de 259 ombordværende samt 11 personer i Lockerbie omkommer.
Jim og Jane bliver selvsagt hurtigt grebet af ængstelse, da pressen fortæller om tragedien. Deres værste anelser om, at deres datter var ombord på Flight 103, viser sig at holde stik. Jim er et ordentligt menneske, så han sætter sig for midt i sin og familiens fortvivlelse og sorg at finde forklaringer på, hvordan katastro-fen overhovedet var mulig, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der udførte udåden.
Der bliver hurtigt gisnet om, at Iran står bag bombningen. Der er imidlertid noget, der ikke stemmer, noget, der bliver fortiet af både de engelske og de amerikanske myndigheder. På baggrund af Jim Swires ihærdig-hed bliver der dannet en sammenslutning af efterladte til de dræbte. En sammenslutning, der opnår stor opmærksomhed og som blandt andet formår at sætte fokus på store svigt i sikkerhedsforanstaltningerne omkring Flight 103.
Der er således masser af stof at strikke et stærkt filmisk drama sammen af. Resultatet er desværre blevet en smule tamt. Serien er baseret på bogen ”The Lockerbie Bombing: A Father’s Search for Justice”, hvilket må ses som forklaringen på det udtalt personlige perspektiv på historien. Den libyske vinkel på historien er i sig selv ganske interessant, men det står stadig uklart, om de 2 libyere, der bliver peget på, havde noget med sagen at gøre. De britiske og amerikanske efterretningsvæsener gør i hvert fald deres til at sløre eller slette sporene – og den dag i dag bliver der stadig gisnet sagens rette sammenhænge.
Hvor plottet i seriefremstillingen er lidt tamt, så er der til gengæld 2 stærke skuespillerpræstationer i cen-trum. Colin Firth står stærkt som indignerede far, Jim Swire, der ikke kan give op i sin søgen efter forklarin-ger. Jane bliver heroverfor spillet af Catherine McCormack med figurens slet skjult indignation over, at Jim i sin ihærdighed svigter både hende og den øvrige familie.
Dertil kommer stærke scener med indsamling og identifikation af de omkomne og med særdeles realisti-ske scener omkring selve bombningen og flyrester, der forvolder stor skade i Lockerbie. Serien er derfor alt i alt et gedigent stykke britisk serie-håndværk. Vi får måske ikke den fulde og dokumenterbare forklaring, men det er nu heller ikke så ringe at holde gryden i kog, så vi måske får den … engang.
- Titel: Lockerbie: A Search for Truth
- Instruktør: Otto Bathurst, Jim Loach
- Skuespillere: Colin Firth, Catherine McCormack, Sam Troughton, Ardalan Esmaili, Simon Delaney
- Genre: Drama
- Spilletid: ca. 5 timer
- Produktionsår: 2024
- Release-dato: 2. januar 2025
- Censur: 15 (England)
- Anmeldt af: Carsten Skov
- Findes på: SkyShowtime
- Billeder: © SkyShowtime
Serie: | ![]() |
Billede: | ![]() |
Lyd: | ![]() |