Lauchhammer – Tod in der Lausitz

En god krimi vil i dag mere end at gå fra punkt A – forbrydelsen – til punkt B – anholdelse, fængsling og domfældelse af en eller flere skyldige. Det kan være det visuelle udtryk, dybden i karakterbeskrivelse, miljø og historisk – om end fiktiv – sammenhæng. Den ARD-producerede ”Lauchhammer – Tod in der Lausitz” byder på flere af disse kvaliteter og nu har serien fundet vej til Netflix og det ikke så ringe.

Mordet på en ganske ung pige bringer Maik Briegand fra Landeskriminalamt – regionalpolitiet – ud til kulområdet omkring Cottbus. En ny kollega, Annalena Gottknecht støder til. Sammen skræller de lag på lag af begivenheder, der byder på mere end … ’bare’ en seksualforbrydelse. Offeret har haft relationer til narko-miljøet på egnen og til et sammenrend af anti-kul-aktivister, som har sat sig for at blokere for yderligere udvinding af kul i området. Spor fra Maiks barndom og ungdom er spundet ind i det net af omstændigheder, der sammen med referencer til vilkårene for udøvelse af politimyndighed i Cottbus før Murens fald.

Historien kan umiddelbart virke overlæsset med handlingstråde, men når den alligevel hænger sammen, så skyldes det ikke mindst et perfekt kast. Maik bliver spillet udtryksfuldt og samtidig resigneret af Misel Maticevic, hans kollega Annalena er Odine Johne. En karakter, der har diskrete elementer af Sagas karakter fra ”Broen”. Omkring dem er der et mylder af ældre skuespillere, hvis figurer kan huske samfunds- og magtudøvelsesforholdene ”vor die Wende”. Dertil kommer unge skuespillere, hvis figurer er rod- og chanceløse i et område, som stadig kæmper med tilværelsens udfordringer ”nach”.

Historien er henlagt til et område, hvor maskineri og åbne kul-lejer tydeligt dokumenterer DDR-tidens med nutidens øjne problematiske produktion af kul. En omstændighed, der efter årtiers vedholdende selvros af miljøpolitik endte med forvandle reel oplysning om miljøforhold til statshemmeligheder. Samlet set handler ”Lauchhammer: Tod in der Lausitz” derfor både om opklaringen af et – eller flere? – mord og om det liv, som persongalleri forsøger at stable på benene. For flere personer – herunder Maiks far, der var officer på ’mellemniveau’ i Volkspolizei – er det ekstra svært at bevare troen på det gode liv og ikke mindst selvrespekten.

Serien byder på 6 afsnit af cirka 45 minutter. Et glimrende ’rum’ til at brede handling, stemninger og forbrydelsens mange lag. Absolut seværdig.