Kleo – Sæson 2

Første sæson af serien var tidsmæssigt placeret i et vacuum omkring Murens fald. ”Kleo” var af DDR-myndighederne blevet sendt til Vestberlin for at likvidere en kontakt men blev stukket. I sæson 2 er persongalleriet og handlingen fortsat ganske syret – når jagten på den røde kuffert, hvis indhold skulle være i stand til at rykke godt og grundigt op i den gældende verdensoorden, fortsætter.

Kleo har umiddelbart slået sig ned i en småborgerlig idyl, mens personerne omkring hende bidrager, distraherer – eller begge dele – Kleo i hendes mission. Sven Petzold er fortsat drevet af sin ambition om at finde en sag han kan efterforske i samarbejde med den noget modvillige Kleo. Der er Thilo, som befinder sig i sin helt egen verden, drevet af hang til techno-rave og drømmerejser til en fjern stjerne. Og så er der de gammelkommunistiske kredse, ført an af Margot Honecker – nåh ja, og så hendes mand Erich, der blot får tiden til at gå i en magelig lænestol foran fjernsynet.

Det står hurtigt klart, at den røde kuffert synes at indeholde en pagt, som både gammelkommunisterne, Kleo, Sven, KGB og CIA vil ha’ fingre i. Førstnævnte ser således en vej, der peger i retning af at rulle Murens fald tilbage og integrere Vesttyskland som ny stat i Sovjetunionen.

Det tør være overflødigt at understrege, at ”Kleo” fortsat på ingen måde kan siges at være realistisk. Dog er billedet af Tyskland, der stadig i de tidlige 90’ere er tynget af DDR-tiden, tegnet med farver, biler, boligindretning og så videre, som passer til det tidsbillede, som serien forudsætter. Samtidig er balancen i historien mellem humor og træk på virkelige begivenheder og personer fin. Beskrivelsen af Kleos dannelsesrejse fra hardcore hjernevasket killer for DDR-systemet til et almindeligt menneske, der efter bedste evne forholder sig til gøremål i hverdagen og til familie og venner omkring sig er ganske interessant. Og så får hun ikke mindst afklaret nogle af sine egne familierelationer og store spørgsmål i sin opvækst undervejs.

Hvilken genre kan man placere ”Kleo” i? Det mest nøjagtige må være et mix af elementer af action, thriller, drama og komedie. Og det er i øvrigt ikke afgørende, når handlingen bevæger sig så ubesværet mellem genrerne, som tilfældet er. Resultatet er i hvert fald ganske underholdende. Ikke mindst som adspredelse i en virkelighed med krig hist, opstande her og skinger kommunikation, præget af fake news.

Måske kan man af slutscenen ane konturerne af et plot for en sæson 3.