Kastanjemanden

Netflix offentliggør den første teaser til ‘Kastanjemanden

Fra skaberne af Forbrydelsen kommer nu Kastanjemanden  en dansk psykologisk thriller med rødder i Nordic Noir-genren. Serien er baseret på Søren Sveistrups anmelderroste debutroman af samme navn og er blevet oversat til 28 sprog og udgivet i 50 lande. På rollelisten er blandt andre Danica Curcic (The Mist, Equinox), Mikkel Boe Følsgaard (The Rain, En kongelig affære), Iben Dorner (Borgen), Lars Ranthe (Druk) og David Dencik (ChernobylBond 25: No Time To Die).

Kastanjemanden foregår i en stilfærdig forstad til København, hvor politiet på en stormfuld oktobermorgen gør en forfærdelig opdagelse. En ung kvinde bliver fundet brutalt myrdet på en legeplads, og en af hendes hænder mangler. Over hende hænger en lille kastanjemand. Den ambitiøse, unge detektiv Naia Thulin (Danica Curcic) bliver sammen med sin nye partner, Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard), tildelt sagen. Inden længe finder de et stykke mystisk bevismateriale på kastanjemanden – et bevismateriale, der forbinder det hele til en pige, der forsvandt et år tidligere og formodedes at være død: Datteren til socialminister Rosa Hartung (Iben Dorner).

Kastanjemanden får premiere globalt på Netflix til efteråret.

Billeder: © Netflix