Ice Age 3 – Dawn of the Dinosaurs

fsdfsf

En stor familie

Mammutterne Ellie og Manny skal være forældre, og deres bedste ven sabeltigeren Diego ser det som sit stikord til at gå nye veje, og forlader den ellers så sammentømrede flok. Dovendyret Sid får selv lyst til en familie og da han finder nogle forladte æg tager han dem med hjem. Da æggene udklækker viser det sig i midlertidigt at være dinosaurus æg, og størst bliver kniben da også, da ungernes rigtige mor finder dem, og tager både dem og Sid med sig. Manny og den højgravide Ellie følger efter for at redde Sid, på vejen møder de Diego der også tager med. Ved at følge den kæmpe dinosaurus finder de ud af, at der under jorden er en kæmpe dal, fuld af de ellers tilsyneladende uddøde arter.

2

I flokken holder vi sammen

Den lille flok finder snart ud af, at hvor mammutter før var de største dyr, så er de ganske små i forhold til de mange dinosaurusser her. Nogle er venlige og ret ligeglade med dem, andre det helt modsatte, og de må indse at opgaven med at finde Sid måske er mere end de kan klare. Heldigvis for dem kommer Buck forbi. Buck har levet det meste af sit liv i dalen, og kan begå sig blandt selv de farligste dyr og planter. Han beslutter sig for at hjælpe flokken, og så går den farlige jagt ind. Når de frem i tide til at finde Sid i live, og er mor-dinosaurussen den farligste i dalen, eller skal de frygte noget langt værre? Som i de første film kører der sideløbende en historie om det lille egern Scrat der kæmper en brav kamp for at få samlet nødder ind. Denne gang får nødden dog konkurrence af et hunegern.

1

En humoristisk og flot familiefilm

Det er en fornøjelse at se hvordan både animationen, historien og humoren har udviklet sig i en meget god retning i forhold til de forrige film. Buck er en velkommen karakter i filmen og udvider repertoiret med en del jokes der er noget mere velplaceret end det de andre kan. Historien er både gennemtænkt og medrivende i børnehøjde. Den indeholder action, romantik og komiske scener spredt ud over de 1½ time der flyver afsted. Det er tydeligt at animatorerne er blevet meget bedre siden 2’eren udkom, der er fuld knald på farverne, og der er ikke en finger at sætte på ellers svære ting som fx pels, kogende lava og dybde i baggrundene. Filmen er en del af boks-sættet Ice age 1-5, men kan godt ses uafhængigt af de andre. Den indeholder udover et kommentarspor, fraklippede scener og spil, også en kortfilm om det lille egern.

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Ekstra:3 out of 6 stars (3,0 / 6)

IMDbv2

Foxparamount16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.