Hjem

gfdgd

Typisk Dreamworks

‘Hjem’ er den nye animationsfilm fra Dreamworks, hvor der er spækket med kendte stemmer bag karaktererne og en masse nyt musik, der passer til de moderne numre som gør sig gældende for ‘Hjem’ samtid. Samtidig er Hjem fyldt med en masse små humoristiske udtalelser krydret med lidt falde-på-halen-komedie. Kort sagt er det en typisk Dreamworks animationsfilm til samlingen og det gør at den er fantastisk til både børn og voksne lige nu og at den sandsynligvis vil være langt mindre tidssvarende om fem år. Det er samtidig det der giver en typisk Dreamworksproduktion dens charme, netop at den er utroligt tidssvarende og hver film fortæller om præcis det år hvos den er produceret og sådan en film er Hjem, især på musiksiden.

1

Ude godt men hjemme bedst

I Hjem møder vi rumvæsnerne, bøv´erne som er på flugt fra gorgerne og på vejen finder de jorden, som et skjulested. Oh er en af bøv´erne, men han er ikke som de andre, for han ønsker nærvær og at have det sjovt imens alle de andre bøv´ere vil have fred. Da bøv´erne har invaderet jorden for at gemme sig, sender Oh ved en fejltagelse en invitation ud til hele rummet og derfor bliver han efterlyst og må gemme sig. Her møder han pigen Tip, der er blevet væk fra sin mor og sammen tager de ud for at finde Tips mor og Ohs nøgle til frihed.

2

Hyggelig og hjertevarm

Hjem har mere end blot moderne musik og fikse bemærkninger. Den har også en lune og en uimodståelighed som gør at man ikke kan undgå at blive fænget og få empati for begge hovedpersoner, for de viser en meget vigtig pointe om hvor forskellig to verdener kan være, men at man ved at kommunikere kan få en større forståelse for hinanden og endda lære noget nyt og udvide sine horisonter. Det er præcis den fine morale som Hjem tager op og Dreamworks skuffer ikke med deres præstation i denne her film og det er en film som man sagtens kan se flere gange, uden at blive træt af den – også som voksen.

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.