HISTORISK KVINDELIG SERIEMORDER SPREDER GIFT PÅ C MORE

Downton Abbey-stjernen Joanne Froggatt spiller rollen som Storbritanniens første kvindelige seriemorder i krimiserien Dark Angel, der får premiere på C More den 23. februar. Miniserien på tre afsnit fortæller historien om hustruen, moderen og morderen Mary Ann Cotton.

I seks sæsoner medvirkede Joanne Froggatt i 52 afsnit af Downton Abbey og vandt en Golden Globe for sin præstation i rollen som Anna Bates – en loyal og respekteret husholderske. I Dark Angel spiller hun en noget anden karakter. Stadig køn og tiltrækkende, men yderst farlig. Hun spiller nemlig rollen som Mary Ann Cotton, som bliver beskrevet som Storbritanniens første kvindelige seriemorder.

Mary Ann Cotton menes at have dræbt 21 mennesker heriblandt 11 af sine egne børn, sin mor og tre ægtemænd. Dark Angel skildrer, hvordan hun over en otteårig periode forgiftede sine ofre med arsenik i et forsøg på at nyde godt af forsikringspengene. Mary Ann Cotton blev fældet for giftmord, og hængt i 1873 for mordet på tre af sine fire ægtemænd.

Dark Angel er skrevet af Golden Globe-nominerede Gwyneth Hughes (Five Days) og instrueret af Emmy-vinderen Brian Percival (Downton Abbey).

Dark Angel får premiere på C More onsdag den 23. februar med alle tre afsnit på én gang.

Kilde: C MORE / Billeder: © C MORE