I et halvt århundrede har HBO været en pioner inden for at ændre og forme landskabet for tv, film, dokumentarer, drama, komedie, nyheder og sport.
Gennem prisvindende og roste historiefortællinger har HBO introduceret verden til karakterer og historier, der har fanget tidsånden og forblevet relevante over tid. Med “Fifty Years of Firsts” fejres denne definerende kulturarv, mens den sætter fokus på alt, hvad der venter forude.
Casey Bloys, Chief Content Officer for HBO og HBO Max, udtaler:
”HBO fortæller banebrydende historier. Fifty Years of Firsts fejrer skaberne af værkerne, der løftede hele underholdningsoplevelsen, og fremhæver dem, der vil fortsætte med at gøre det i HBO’s fremtid. Vi er glade for at genopleve disse øjeblikke med vores fans og ære vores fantastiske historiefortællere.”
I de 50 dage op til jubilæet deler HBO et væld af eksklusive smugkig, herunder trailerpremierer, medvirkende og optagelser bag kulisserne samt hidtil usete klip fra kommende HBO Originals såsom The Last of Us, The White Lotus, We’re Here, Succession og mange flere.
Fejringen begynder med et eksklusivt klip fra sjette afsnit af House of the Dragon, som har premiere på HBO Max den 26. september.
Den 1. november overtager Fifty Years of Firsts HBO Max med tilbud skræddersyet til jubilæet, inklusive specielle sektioner for stand-up specials, prisvindende dokumentarfilm, film, miniserier og mere.
Følg med gennem Fifty Years of Firsts på vores Facebook og Instagram #HBO50
Kilde: HBO Max / Billeder: © HBO Max