Godzilla 2 TV Spot sætter fokus på kampen mellem Rodan og King Ghidorah


Rodan kæmper mod den mægtige King Ghidorah i et nyt TV spot til  ‘Godzilla: King Of The Monsters’. Godzilla er et af de mest ikoniske film monstre gennem tiden, men selvom ‘Godzilla’ har en robust franchise i hjemlandet Japan, har det taget langtid for amerikanske filmselskaber at skabe en franchise der var monstret værdigt. Det første rigtige forsøg var tilbage i 1983, hvor Steve Miner lavede filmen ‘Godzilla 3D’, der blev produceret af Fred Dekker (The Predator), men selvom der var et godt manuskript, valgte alle store studier filmen fra, da den ville blive for dyr at producerer og primært kun henvende sig til børn. Næste forsøg kom i 1994, hvor ‘Speed’ instruktøren Jan de Bont, lavede et manuskript til ‘Godzilla Vs The Gryphon’. Men også her var budgettet et problem og blev efterfølgende droppet. Det faldt dog i hænderne på Roland Emmerich, der instruerede 1998 versionen ‘Godzilla’, som blev dårligt modtaget af anmeldere og heller ikke formåede at indtjene nok profit.

‘Godzilla’ fik dog en ny start med Gareth Edwards udgave fra 2013, der var mere tro mod monster universet og her seks år senere er efterfølgeren  ‘Godzilla: King Of The Monsters’ snart klar til det vi har ventet på. Kampe mellem ‘Godzilla’ og Rodan, Mothra og King Ghidorah. Indtil videre må vi dog nøjes med at se Rodan i kampen mod King Ghidorah.

‘Godzilla: King Of The Monsters’ har premiere d. 30. maj, 2019

Kilde: Screenrant

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.