Girl in the Picture

Til trods for den skiftende kvalitet for Netflix’ originale fiktionsfilm og -serier, er streamingtjenesten fortsat ét af de bedste steder at være, hvis man ønsker at se nogle fantastisk gribende dokumentarer. Dette er ikke mindre tilfældet med ”Girl in the Picture”, skabt af samme instruktør, som stod bag den lige så chokerende og utænkelige ”Abducted in Plain Sight”.

Den 20 årige mor, Tonya Hughes, bliver i 1990 fundet i en kvæstet tilstand på siden af en landevej, hvorefter hun går bort på hospitalet. En ældre mand, der hævder at være Tonyas ægtemand ved navn Clarence, identificerer hende, men grundet mandens alder, mistænkelige opførsel, samt fundet af ældre skader på kvindens krop, vækkes en mistanke om, hvorvidt tragedien var et uheld eller resultatet af en ondsindet gerning. Mistanken forøges yderligere, da man finder ud af, at Tonya Hughes ikke er kvindens virkelige navn, og fire år senere bortfører Clarence hendes nu seks årige søn, Michael.

Ligesom ved hendes tidligere dokumentar, ”Abducted in Plain Sight”, viser Skye Borgman sig igen som en talentfuld og respektfuld instruktør med øje for engagerende sager. Denne dokumentar går grundigt igennem mysteriets mange, komplicerede veje uden på noget tidspunkt at miste seerens interesse eller fokus. Den fortælles udelukkende ud fra de involveredes udtalelser og klip fra tv-udsendelser, samt visualiseres mange af hændelserne igennem korte og diskrete rekreationer, der aldrig føltes unaturlige. Dokumentaren bærer ikke rundt på noget nyt indenfor dokumentargenren og er stilmæssigt meget af det samme, som de fleste af Netflix’ andre dokumentarer, men dette gør ikke ”Girl in the Picture” til et mindre engagerende værk.

Sagen er fyldt med chokerende drejninger og informationer, som næsten ikke er til at forestille sig. Man foruroliges, frustreres og væmmes, men aldrig mister dokumentaren sit fokus på offeret. ”Girl in the Picture” er en grusom fortælling, men til tider også en meget rørende hyldest til en smuk, klog og kærlig kvinde, som på tragisk vis var offer for en forstyrret person. Det er en dokumentar, som sikkert vil røre en til tårer, især når man indser, hvor dedikeret kvindens tætteste medmennesker var for at få sandheden frem og give hende sit navn tilbage.