Forelsket i New York

Anmeldelse-af-Film-MVs-egne

Greta (Keira Knightly) en ung Singer-songwriter som er flyttet til New York med sin kæreste som har fået en kæmpe pladekontrakt.. Men efterhånden som han får mere succes’s kommer de længere og længere fra hinanden og en aften ændres hendes liv, hun siger ja til at spille en af sine sange på en pub, det lyder ikke af meget men blandt publikum sidder Dan (Mark Ruffalo), en tidligere populær producer der ikke har haft succes med noget de sidste mange år og her er chancen for dem begge til at starte op på ny. Hun går med til at lave et album med ham, men det bliver ikke på den traditionelle måde for da de ingen penge har så de optager den forskellige steder i New York’s gader sommeren over.

2

“Forelsket i New York” eller “Begin Again” som den originalt hedder, er en fantastisk film og er instrueret af John Carney, manden som gav os filmen “Once” som er et mesterstykke indenfor musikfilm. Selve historien i filmen er som titlen siger ”Begin Again ” da begge hovedpersoner virkelig får en chance igen i livet og for lov til at gøre det de virkelig brænder for og det er musikken.
Det giver dem også chancen for af arbejde med deres sorger og problemer i livet. En ganske fin feel-good film, som viser at John Carney viser sine evner med at musik, drømme og en fantastisk fortælling.

En af de vanvittige gode ting ved denne film er musikken og fantastiske numre der er skrevet vildt godt som pop numre der ville kunne leve i radioen længe og Singer-songwriter numre der sidder spot on, og man må sige han kan trylle ham Carney. Det er musik som virkelig gør en glad, selv på den mest triste dag vil blive god efter man har hørt disse numre og den måde de er fremført på har kun et ord og det er… WOW!!

3

Jeg vidste ikke Keira Knightly kunne synge, men hold nu op hun gør det vildt godt, troede ikke helt på det da jeg så den første gang, men efter et par gange blev jeg er vild med hendes stemme. Hun er intet mindre end fantastisk, men hun tog også en del sang og guitar lektioner da hun blev tilbudt rollen og det har virkelig været det værd. Det er også dejligt at se hende som den naturlige pige som vi elsker hende for, og hun har fået en plads på min liste igen over store skuespillerinder der er værd at holde øje med.

Man kan sige meget om Mark Ruffalo, men det er ikke dårligt – han er eminent i denne film hvor han som en afdanket producer der kæmper med sin ekskone og prøver at samle sin oprørske teenage pige og derudover vil han vildt gerne tilbage i musik branchen med et scoop, han lever sig virkelig ind i sin rolle som en alkoholiseret mand, men med skjulte talenter hvad angår musik er der en scene hvor han ser musikken tage form oppe på scenen på en måde ingen andre kan se eller høre, det helt fantastisk.

4

Der udover har man i filmen fået Adam Levine med i sin første spille film, han spiller Greta’s kæreste, en pop sanger som der er på vej mod succes og vælger at gå den vej istedet for kærligheden.
Adam Levine er en vild cool fyr og jeg er vild med hans stemme, det er helt utroligt at man kan synge som han gør. Hvad der bare gør ham mere sej, er at han nægtede at tage imod betaling for at lave denne film også selvom han vidste at han var den eneste der var tiltænkt rollen, det er stor respekt herfra.

1

Historien i denne film skulle efter sigende være om John Carney ham selv, den gang i 90’erne hvor han spillede i et band og hvor imponeret han var over selskabet A&R, hvilket Dan i filmen har startet op og gjort stort så det er også en hyldest til selskabet på samme tid. Filmen blev nomineret til en Academy Award for sangen Lost Stars, men tabte til sangen Let It Go fra Disney’s succesen “Frozen”. En rigtig feel good film, der vil forføre dig med sin charme, lækre sange, lidt romantik og selvfølgelig troen på en ny start. Den vil efterlade dig med et smil på læben og du er klar på alt. En film man burde sætte på sin liste over en af dem man skal se i år og måske flere gange da sangene kun bliver bedre.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

IMDb-logo

Anmeldt af Christian Bott.