Flow

Den lille film der kunne, nemlig det lettiske ”Flow”, vandt landets første oscar for bedste animerede film under uddelingen i år, og det var mere end fortjent. Den dialogfrie film, der blev lavet i det gratis animationsprogram, Blender, er fyldt til randen af charme og en brændende passion for kunst og dyreverdenen.

En lille kat lever i ro og mag i et forladt hus, men efter en ødelæggende flod, der dækker hele den menneskeløse verden, må den overleve i selskab med en hund, en kattalemur, en kapivar og en sekretærfugl i en lille båd.

Den 30-årige instruktør fra Letland, Gints Zilbalodis, har tidligere skabt lignende stumme, animerede film, så som den prisvindende ”Away” fra 2019, men ”Flow” er nu den første, han ikke har skabt for sig selv. Med et meget lille hold, der højst bestod af 50 personer i alt, og et beskedent budget på 4 mio. dollars, blev denne smukke perle skabt, som fortæller en letforståelig historie med fængende karakterudvikling, imponerende miljøfortælling og masser af charme uden et eneste ord. ”Dialogen” fra karaktererne består nemlig kun af reelle dyrelyde, som holdet bag filmen har rejst ud for at indspille, hvilket siger meget om niveauet af filmens dedikation. Jeg tror heller ikke, at man finder en animeret film derude, der har lagt så meget arbejde ind i at skildre dyrene så præcist, som de ville have gjort i naturen. Hver eneste rejsen på børsterne, utilfredse brummen og udvidede pupil fra vores hovedkat trækker virkelig i hjertestrengene på hver eneste dyreelsker.

Når man hører, at filmen blev skabt af et gratis animationsprogram, og når man ser billeder af selve dyrene, kan man godt tænke lidt skeptisk over manges ros over dens udseende. Det er heller ikke den højeste animationskvalitet, der ses på væsenerne. Mange af skyggerne og manglen af væske på pelsen, efter at dyrene er sprunget op fra vandet, er lidt distraherende, men jeg accepterede hurtigt deres generelle design og bevægelser, der mindede meget om en gruppe charmerende videospilsdyr. Selve udseendet af filmen er dog helt storslået. Deres brug af lys under nattescenerne, animationen af vandet, de grønne landskaber og den smukke himmel får en helt til at glemme, at dette er skabt gennem Blender, da billederne ikke ville stikke ud, hvis de blev smuglet ind i den gængse Pixar-film.

Nu er det en animationsfilm om dyr, men at sige at det er en børnefilm er helt misvisende. ”Flow” er uden tvivl en film for alle aldre. Det kan beskrives som et postapokalyptisk drama fortalt af Animal Planet, hvor en gruppe af helt forskellige, men virkelighedstro dyr er tvunget til at overleve sammen. Dermed vil filmen være mest oplagt at se for dyreelskere, men også alle andre, der bare ønsker en smuk, kort og medrivende fortælling uden dialog. Men hvis man er dyrelsker, kan man næsten bringes til tårer, når disse uskyldige og elskværdige væsner mister deres hjem og kæmper bravt igennem alle de farer, som de møder. Filmen er dog også fyldt med temaer om verdens ende, bl.a. med dens skildring af mayatempler, den bibelske syndflod, og menneskets mystiske forsvinden. Grundet manglen af dialog og dermed mangel på nogen forklaring på, hvorfor denne jord er fri for mennesker, skaber filmen et lettere dystert frirum til at skabe sine egne teorier.

”Flow” er et inspirerende eksempel på en film, der ikke lod sig begrænse af dens lave budget, da de kompenserede for det med passion, charme og et enormt kendskab til de dyr, de skildrede. I en verden fyldt med overforklarende, dialogtunge film, der ikke lader et minut gå forbi uden at kæmpe for at holde fast i publikums opmærksomhed, er det rart at se en film, der fortæller en så rørende og mindeværdig historie fyldt med effektiv og tiltrængt ro.