- Original Titel: Pet Sematary.
- Instruktør: Dennis Widmyer og Kevin Kölsch
- Skuespillere: Jason Clarke, Amy Seimetz, John Lithgow, Jeté Laurence, Hugo Lavoie, Lucas Lavoie, Obssa Ahmed, m. fl.
- Genre: Gyser, Horror, Thriller.
- Spilletid: 1 timer og 41 min.
- Udgiver: Paramount Pictures
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 15 år.
- Anmeldt af: Mia Christensen.
- Release: 22. august, 2019.
- Findes på: DVD, Blu-Ray, 4K UHD Blu-Ray.
- Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue).
Remake af klassiker
Pet Semetary er klart en af gysergenrens store klassikere og det er også derfor at det er med en vis spænding at denne genindspilning er modtaget. Den originale indspilning er fra 1989 og er en af de film som er mest afholdt af de filmatiseringer som er lavet over Stephen Kings Bøger. Pet Semetary er nemlig baseret på Stephen Kings bog fra 1983. I denne remake er der dog en væsentlig ting der er ændret da der er tale om en datter i stedet for en søn.
Fra Asken i ilden
Dr. Louis Creed og hans familie ønsker at starte på en frisk efter en fejloperation som har stor indvirkning på Louis og derfor flytter de ud fra storbyen til mere rolige omgivelser. Her møder de naboen Jud, som er venlig og hjælpsom overfor både Louis, hans kone Rachel og deres to børn, en datter og en søn. Da familiens kat bliver kørt ned, fortæller Jud om dyrekirken der ligger bag familiens have og katten bliver begravet deromme. Til datterens fødselsdag ser hun at katten kommer tilbage, selvom den dog ikke ligner sig selv. Hun løber ud på gaden og bliver dræbt. I sorg og frustration vælger Louis at begrave hende på dyrekirkegården, men da hun kommer tilbage er hun på ingen måde sig selv. Hun er noget ganske andet.
Smukt skræmmeri
Historien i sig selv giver et godt grundlag for sig selv i forhold til skræmmefaktoren, men denne indspilning af Pet Semetary adskiller sig på flere punkter fra den første indspilning. For det første er der naturligvis en kultfaktor som den nye ikke kan være med på, da historien jo er blevet fortalt før, men på den anden side så virker det helt fantastisk at det er en pige som bliver genoplivet. I den første indspilning kunne man godt komme til at tænke lidt på dukken fra Barneleg og det fjerner noget af det uhyggelige, men her er der altså fuld valuta at hente. Det er selvfølgelig ikke klassikeren, men som et remake er det et virkelig godt stykke arbejde, som er blevet udført, så den er bestemt værd at se, for den er ligeså uhyggelig og skræmmende som den første, bare på en anden måde og med mere tidssvarende effekter.
Film: | (5,0 / 6) |
Billede: | (6,0 / 6) |
Lyd: | (6,0 / 6) |
Tusind tak til Paramount Pictures / Pr Nordic.
Det betyder vores stjerner