Fantastic Beasts and Where to Find Them

fanban


Noget mystisk truer med at afsløre hele troldmands verdenen. Da Newt Scamander er ved at afslutte sin verdensomspændende tur, hvor han har undersøgt og reddet magiske væsener, kommer muggleren Jacob Kowalski ved en fejl til at slippe nogle af dem fri. En gruppe atypiske heltes mission om at finde skabningerne sætter dem på kollisionskurs med mørke kræfter.

3
Tilbage i J.K.Rowling´s magiske verden

Hvis du, ligesom jeg, har savnet de eventyr vi var vidne til på Hogwards, har du sikkert også glædet dig til at se J.K.Rowling´s nyeste skud: Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes. I denne omgang følger vi ikke en flok skoleelever på Hogwarts, men vi er ude i den ”virkelige” verden, hvor troldmænd og muggler lever side om side i hvert deres parallelle univers – dog uden at mugglerne ved noget om det. ”Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes” foregår i New York, året er 1926. Vores hovedperson, Newt Scamander, er tidligere Hogwarts elev. Den skarpe seer vil bemærke, at Den bog han arbejder på, af samme navn som filmen, er den selv samme bog som Harry finder i mange år senere, Hogwarts biblioteket. Hvor fantastiske er de skabninger?

Visuelt skuffer filmen bestemt ikke. Der er blevet kæler for detaljerne, og de mange forskellige skabninger er virkelig fantastiske. Der er brugt mange penge på visuelle effekter, og det kan man virkelig se! De fantastiske skabninger er smukt designet og de falder naturligt ind i universet. Som den mest fantastiske skabning, ser jeg Eddie Redmayne. Han er skøn i rollen som Newt Scamander, og han troværdig som den følsomme med målrettede forfatter. Sammenspillet med Dan Fogler der spiller muggleren Jacob Kowalski er rigtig godt, og de udgør et umage med fantastisk par.

2
Hvor fantastisk er filmen?

Det er muligt at mine forventninger var for høje. Jeg er vild med Eddie Redmayne og har et godt øje til Colin Farrell. Jeg har en forkærlighed for 20´ernes USA, stilen, musikken og udsmykningen. Nåh ja, og så er jeg naturligvis en af de utallige biografgængere der slugte Harry Potter serien råt. Der er mange referencer til Harry Potter serien i filmen. Det virker generelt gennemtænkt og ikke spor på tvunget. En inkarneret ”Harry Potter Nørd” ville helt sikkert kunne have fundet flere, end jeg kunne. Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes er en god film, det er dog som om der mangler noget. Der er ikke det niveau af historiefortælling, som jeg havde forventet fra J.K. Rowling´s hænder. At sige, at ”magien” mangler, vil være en fejlformulering, men det er dog lidt den følelse jeg sidder med – på trods af at det jo netop er magi vores karakterer beskæftiger sig med. I min optik, er filmen bestemt værd at se, og jeg føler ikke at jeg spildte min tid. Jeg fandt dog ikke den fornemmelse af eventyr, som jeg havde håbet på.

gdfg
Er Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes for børn?

Der er en grund til, at aldersgrænsen er sat til 11 år, for det er bestemt ikke en børnefilm. Udover, at handlingen nok vil være en smule langtrukken for de mindre seere, er det scener der vil kunne virke en smule voldsomme. Dog kan man argumentere for, at de voldsomme og mørke scener, ikke er mørkerer og mere voldsomme end det vi så i de sidste Harry Potter film. Derfor, vil jeg anbefale at, hvis man har en plagende 10-årig der er ved at sprænges for at se den, er det ikke en umulighed.

Film:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:3 out of 6 stars (3,0 / 6)

IMDb-logo

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.