Familien Hardacre

Britisk fjernsyn har en lang tradition for udviklings-historier, hvor man følger familier, lokalsamfund eller virksomheder over et længere tidsperspektiv. Ny i rækken er ”Familien Hardacre”, som kan følges på DRTV. Et velfungerende mix af karakter-beskrivelse, diskret komedie og udpræget nordengelsk/irsk lokalkolorit.

Familien har hjemme i en fiskerby i 1890’erne. Alle familiemedlemmer er på én eller anden måde beskæftiget på havnen, for eksempel med at losse sild. De lever i fattige kår, hvor tabet af en indtægt har dramatiske følger. Og det er lige præcis, hvad der sker, da Sam – man kan kalde ham familiens overhoved – kommer til skade med sin venstre hånd. Mary, Sams kone, opsøger Shaw, havnechefen, for at opnå en lønforskud, men han øjner blot chancen for at lægge an på Mary, hvilken hun afviser særdeles håndfast.

Familien kommer på den glimrende ide at starte en bod, hvorfra man sælger stegte sild. Det viser sig at være en ganske indbringende forretning, der med tiden og god økonomisk rådgivning gør familien særdeles velhavende. Så velhavende, at familien bliver i stand til at købe et gods. Selvsamme gods, som Mary, hendes mor og datter var blevet sendt på porten fra, da de søgte job, fordi de lugtede for meget af fisk.

Her starter de virkelige udfordringer for Hardacre-klanen. De simple havnearbejder-manerer dur ikke rigtigt på godset. De er jo bare ’new money’, som ’old money’-naboerne ihærdigt ser ned på. Desuden er der sprækker i det ellers tætte forhold mellem Sam og Mary. Sams har dog en fin fornemmelse for, hvordan man kan bevare relationer og forståelse mellem familien og de tidligere kolleger på havnen. En fornemmelse, der samtidig udtrykker sans for forretningsmæssige løsninger med god indtjening.

Karaktererne er castet aldeles velfungerende og der er fin balance mellem drama og komedie. Man kan måske rejse forbehold over for, hvor – alt andet lige – nemt skiftet mellem havnearbejder- og godsejerkultur udvikler sig. Familien Hardacre skal blot tilpasse sig og at lære begå sig i de velstående kredse. Plottet har samtidig elementer, der viser, at det ikke nødvendigvis er alt, der er fryd og gammen bag facaden i ’old money’-kredse. Det rokker imidlertid ikke afgørende ved de gældende normer omkring forrige århundredeskifte.

”Familien Hardacre” er samlet set hyggelig og lettilgængelig underholdning, der kalder på en fortsættelse.