Facts om ‘Stargate’

Om filmen

I 1928, i Egypten, finder en ekspedition en mystisk enhed. I nutiden bliver den udstødte lingvist Dr. Daniel Jackson inviteret af en mystisk kvinde til at tyde et gammelt hieroglyf i en militær facilitet. Snart opdager han, at enheden blev udviklet af en avanceret civilisation og åbner en portal, der kan teleportere til en anden planet. Dr. Jackson inviteres til at slutte sig til et militært hold under kommando af oberst Jonathan ‘Jack’ O’Neil, som skal udforske den nye verden. De finder et land, der minder om Egypten, og mennesker i en primitiv kultur, der tilbeder og er slaver af Ra, solguden. Men snart opdager de hemmeligheden bag den mystiske “stargate”.

Facts

• De tidlige forhåndsvisninger af filmen gik katastrofalt. Andelen af publikum, der kunne lide filmen, var i midten af 30’erne, og executive producer Mario Kassar mente, at hovedproblemet var, at handlingen ikke gav nogen mening. Producer Dean Devlin bemærkede, at Jaye Davidsons kamp med stof- og alkoholmisbrug påvirkede hans præstation som Ra negativt, så publikum ikke opfattede ham som en ægte trussel. Løsningen: Ændre Ra-karakteren til en alien, der besætter en menneskekrop, ændre hans dialog og undertekste den for at præsentere en klarere handling. Efter disse ændringer modtog de næste testvisninger overvældende positive anmeldelser, og det gjorde filmen til en overraskende succes i efteråret 1994.
• Jaye Davidson var ikke en professionel skuespiller, men en modedesigner i London, da han blev opdaget til en fest, hvilket førte til hans rollebesætning og Oscar-nominerede præstation i *The Crying Game* (1992). Hans ubehag ved den opmærksomhed, han fik efter den film, gjorde ham tilbageholdende med at tage rollen som Ra i denne film. Han ønskede ikke bare at afslå tilbuddet, så han stillede det, han troede, var en uacceptabel fordring om en løn på $1 million. Det blev accepteret, og han medvirkede, men han trak sig næsten helt tilbage fra skuespil bagefter (undtagen for en tv-film og en kortfilm) og gik tilbage til at være modeassistent.
• James Spader fandt Dean Devlin og Roland Emmerichs originale manuskript forfærdeligt og havde problemer med den reviderede version. Ifølge Devlin var Spaders hovedproblem dialogen: “En dag ville han ikke komme ud af sin trailer, før vi omskrev scenerne. Kurt Russell blev meget vred på ham. Han stormede ind i traileren og sagde: ‘Hvad laver du?’ Og James sagde: ‘Kom nu, indrøm det. Dialogen er forfærdelig.’ Russell svarede: ‘Selvfølgelig er den forfærdelig. Det er derfor, de betaler dig en million dollars. Hvis den var fantastisk, ville du gøre det gratis.'” Devlin sagde, at tingene gradvist forbedrede sig: “Filmen havde altid en… vinken til alle science fiction-fans om, hvad vi prøvede at gøre, og hvilke slags film vi refererede til. Da de begyndte at forstå tonen, begyndte de virkelig at forstå det. Da filmen var færdig, var begge skuespillere meget tilfredse med den. De var virkelig glade, men jeg tror, det tog dem lidt tid at forstå, hvor vi ville hen med det.”
• Jaye Davidson mente, at hans præstation var dårlig, og vidste ikke, at hans stemme ville blive ændret (hvilket blev tilføjet i efterproduktionen) eller at han ville fremstå mere alien-agtig. Efter den første visning af filmen fandt Dean Devlin Davidson i tårer. Da Devlin forsøgte at undskylde, svarede Davidson: “Nej, du reddede mig,” og takkede ham.
• Som oprindeligt skrevet og filmet var Ra (Jaye Davidson) ikke selv en alien, men en egyptisk mand, der arbejdede for aliens og undertrykte sine medmennesker, men som selv var en slags slave. Efter dårlige testvisninger fik producer Dean Devlin og instruktør Roland Emmerich ideen om, at Ra selv ville være en alien. Ra’s lysende øjne og dybe stemme blev tilføjet i efterproduktionen for at gøre ham mere skræmmende og intimiderende. Denne egenskab blev fortsat i ‘Stargate SG-1’ (1997) som en identifikator for personer, der var besat af Goa’uld.
• Mange af statisterne i åbningsscenen i Egypten, samt minesekvensen på Abydos, var faktisk mannequiner og fugleskræmsler, da de var billigere end statister. Fugleskræmslerne bestod af to træbjælker sat i en betonfyldt dåse og blev dækket med stof. Til scener, der krævede masser af bevægelige mennesker, blev 1.200 statister brugt. Under en optagedag steg temperaturerne i ørkenen så højt (52 °C), at mange af dem ikke vendte tilbage til arbejde dagen efter.
• De hestelignende væsener på planeten var rigtige heste, som fik eksterne kostumer draperet over sig. Hunde blev også brugt.
• (omkring 11 minutter inde i filmen) Dr. Jackson (James Spader) siger hånligt, at oversætterne tydeligvis har brugt Budge og undrer sig over, hvorfor “de bliver ved med at genoptrykke ham”. Han henviser til den berømte egyptolog Sir E.A. Wallis Budge (1857-1934).
• I et magasininterview sagde James Spader, at han fandt det oprindelige manuskript “forfærdeligt”, men også at det var så dårligt, at det faktisk fascinerede ham. Han mødte derefter Roland Emmerich, blev inspireret af instruktørens passion for projektet og besluttede at lave filmen, da han følte, at energien og vildskaben ved at lave en sådan film ville oversætte til en spændende slutfilm. Han indrømmede også, at han lavede filmen for pengene: “Skuespil er for mig en passion, men det er også et job, og jeg har altid set det som sådan. Jeg har en slags manuel-arbejder-syn på skuespil. Der er ingen skam i at tage en film, fordi du har brug for nogle penge.”
• Kurt Russell blev stærkt efterspurgt af producer Dean Devlin til at spille den no-nonsense Special Ops oberst O’Neill, da de havde brug for et stort navn til at sælge filmen i udlandet, da filmen grundlæggende var uafhængigt produceret. Da Russell fik sendt manuskriptet, syntes han, det var forfærdeligt og afslog filmen. Producenterne kom med stadigt mere generøse løntilbud, indtil han til sidst accepterede en løn på $7 millioner. Devlin fandt senere ud af, at Russell på en eller anden måde var blevet sendt den første version af manuskriptet – som Devlin selv indrømmede var forfærdeligt – i stedet for den endelige version. Da Russell læste optagelsesmanuskriptet, sagde han: “Nå, det her er ikke så slemt.”
• Som det ofte sker i Mexico med titler på film, der oversættes fra engelsk, var titlen på denne film ikke en ordret oversættelse af den oprindelige titel. ‘Stargate’ blev til ‘La puerta del tiempo’, hvilket oversættes til ‘Tidens Port’. Nogle biografgængere troede fejlagtigt, at den fjerne planet, holdet rejser til, blot var et meget tidligt tidspunkt i Egypten, og de blev alvorligt forvirrede af handlingen.
• Ra’s tidligere værts race blev aldrig identificeret gennem filmen. Mens tv-serien ‘Stargate SG-1’ (1997) senere identificerede Ra som en Goa’uld, blev hans tidligere vært stadig aldrig identificeret. Den ligner dog stærkt Aesir (Thors race), så meget at ‘Stargate SG-1’-rollespillet identificerer Ra’s tidligere vært som en Áss kendt som “Famrir”.
• Stargate er et system designet til at åbne et ormehul. Et ormehul er en hypotetisk måde at rejse i rummet kaldet en “Einstein-Rosen bro”, opkaldt efter forskerne Nathan Rosen og Albert Einstein. Ifølge dem skulle ormehullet være i stand til at forene to fjerne punkter i universet, ændre rumtidens love for at krydse fra et punkt til et andet på kort tid. Navnet “ormehul” sammenligner universet med et æble, hvor en orm borer sig igennem for at nå et punkt på den anden side i stedet for at kravle den lange vej rundt på ydersiden. Det samme koncept blev brugt i ‘Contact’ (1997) og ‘Star Trek: Deep Space Nine’ (1993).
• Byen, som ser meget stor ud, var en miniaturemodel placeret på en klit, hvor hver række af bygninger kun var omkring en meter høj.
• Filmen blev udgivet på Blu-ray-format den 29. august 2006. Filmen i sin oprindelige version udspiller sig i kronologisk rækkefølge, ligesom i instruktørens version.