Evil Dead Rise

10 år efter det første remake, udkommer der nu et helt nyt reboot af den højtelskede kultklassiker, ”The Evil Dead” fra 1981 – her ved navn ”Evil Dead Rise”. Til trods for dens mindre inspirerende titel, byder filmen på en halvanden times adrenalinfyldt splatterfest med nervepirrende præstationer, kvalmende effekter og 6500 liter blod, der vil tilfredsstille selv de mest hårdføre gyserfans.

Et jordskælv opstår under en lejlighedskompleks, der skaber et dybt hul i parkeringspladsen. Mod sin søsters advarsel, kravler en ung dreng ned i hullet og finder en mystisk bog samt tre gamle plader, som han afspiller på sit værelse. Pladerne viser sig at indeholde ordene fra et ældgammelt ritual, der frigør en masse sadistiske dæmoner, hvis første besættelsesoffer er deres mor. Nu må de tre børn, samt moderens søster, Beth, gøre alt for at overleve denne ustoppelige dæmons torturleje og finde en måde at lukke porten hurtigst muligt.

Instruktør Lee Cronin, der tidligere er mest kendt for den undervældende ”The Hole in the Ground” fra 2019, fremviser her sit fulde potentiale ved at instrueret et af årets mest nervepirrende film, der fuldt ud udnytter lejlighedens minimale plads. ”Evil Dead Rise” er til tider meget mørk, men lige præcist mørk nok til at få alle de tilsigtede alarmklokker til at ringe fra publikummet, når en skikkelse pludseligt viser sig i baggrunden. Man ville til tider ønske, at man havde en undskyldning for at kigge væk, men alligevel suges man så meget ind i filmens intense kaos, at man heller ikke ønsker at misse noget. Dette gælder særligt de mange vidunderlige praktiske effekter, der helt overskygger dens til tider mindre imponerende CGI.

Evil Dead filmserien er særligt kendt for dens mange kreative, blodige og overdrevne praktiske effekter, og selvom ”Evil Dead Rise” hovedsageligt holder sig til rent, ubehageligt gys og gru og ikke komedie, så findes der stadig masser af kreativitet, hvilket særligt ses i dens klimaks. Ligesom i ”Evil Dead” (2013) nærmer filmens klimaks den overdrevne, campy ånd fra de originale film, hvor brugen af blod og body horror bliver skruet op på 11. Hvis man delte filmen op i to, ville de første 2/3 være intenst og nervepirrende gys, mens den sidste 1/3 er en ren og skær blodfest.

”Evil Dead Rise” bytter her den vante hyttelokation fra den originale film ud med en lejlighed, og i stedet for at en gruppe venner terroriseres, bliver en lille familie nu ofre for dæmonernes ondskab. Den såkaldte Necronomicon bog har også fået et frisk, nyt udseende med en masse nye, smukke og groteske illustrationer, hvilket skabte den helt rette mængde af ærefrygt, hver gang den blev åbnet. Udover dette lovende skift i miljø, samt bogens opdaterede udseende, bringer filmen dog ikke meget andet nyt til bordet historiemæssigt. Til trods for at Cronin er mesterlig i instruktørstolen, så er han mindre imponerende som forfatter. Filmen har en meget simpel historie og en relativt hurtig introduktion til karaktererne, der også, grundet deres lidt kedelige personligheder, ikke er særligt mindeværdige. Ud fra filmens fantastiske, intense klimaks, forventede jeg også mere af slutningen til trods for dens forudsigelighed, men i sidste ende blev der desværre ikke tilføjet mange overraskende twists eller nye udvidelser til Evil Dead universet. En svag historie behøver heller ikke at være det store kritikpunkt, hvis man bare ønsker noget intens og veleksekveret underholdning, for at tilfredsstille ens gysersultne hjerte.

Filmen flyder ikke over af fantastiske præstationer, lige med undtagelse af Alyssa Sutherland, som den besatte mor, Ellie. Sutherland, der er mest kendt for serien Vikings, fremviser her en utroligt skræmmende præstation, der mere eller mindre bærer hele filmen og er skyld i størstedelen af dens uhygge, hvorved plakaten alene er nok til at give en myrekryb. Flere scener i filmen er direkte mareridtsfremkaldende hovedsageligt på grund af hendes udtryksfulde ansigt og opspilede øjne, og her skal makeup- og specialeffektsartisterne også have kæmpe ros for at komplimentere Sutherlands præstation så godt. Fra det sekund at Ellie besættes, forvandles hun til et af de mest intimiderende karakterer i nyere tid, og ens nerver er spændt til bristepunktet, om hun så befinder sig i scenen eller gemmer sig. Udover selve familien, er der dog ikke meget kød på de resterende karakterer (i overført betydning). Naboerne bidrager hovedsageligt ikke med andet i filmen end at være ren dæmonføde, hvoraf et par af karakterernes tilstedeværelse føltes komplet meningsløse.

Men med undtagelsen af slutningen, så tænkte jeg minimalt over de resterende kritikpunkter, da jeg bare druknede i ren adrenalin under hele filmen og endte med et smil på læben og en kæbe på gulvet. Hardcore fans af de originale film vil måske vælge at skippe ”Evil Dead Rise” grundet fraværelsen af den ikoniske hovedperson, Ash Williams, spillet af Bruce Campbell. Dette er helt forståeligt, men jeg vil alligevel anbefale jer at støtte denne film, for at slå et slag for, at vi ønsker at se flere af disse passionerede, kreative og nervepirrende gyserfilm, der prøver de helt rigtige grænser af. ”Evil Dead Rise” er nemlig et utroligt underholdende, ubehageligt, uhyggeligt og hæsblæsende angreb på ens nerver, samt en fest for ens gyserelskende dopamincenter, og selvom de originale film stadig sidder som nummer 1 i mit hjerte, så er der i dette tilfælde intet galt i at være nummer 2.