Jack Ryan – Sæson 2

Figuren Jack Ryan Tom Clancys romaner er gennem årene fremstillet i filmform af adskillige skuespillere og nu dukker John Krasinski op i 2. sæson af serien, der bærer figurens navn. Spændingsniveauet ligger såmænd over middel og virkemidlerne ligger fint i forlængelse af de mange lag i romanernes komplicerede politiske spil. Og så er det alligevel som om serien taber pusten cirka halvvejs.

Jack Ryan er i denne serieudgave analytiker i CIA, som allerede i første sæson blev inddraget i aktiv tjeneste i felten. Det er status ved starten på 2. sæson, hvor CIA iagttager en bekymrende opbygning af militære aktiviteter i Venezuela og af den venezuelanske præsidents undergravning af den ledende oppositionskandidat til det forestående præsidentvalg.

En lejemorder er på sporet af Jack – og står desuden bag et bombeangreb på en amerikansk bilkortege på vej gennem hovedstaden Caracas. Flere dræbte, herunder en amerikansk senator, men Jack overlever og han bider sig fast i sagen, selv om han af sine egne bliver beordret ud af landet og hjem til Washington.

Serien er effektivt filmet – om end ikke i selve Venezuela. Billedsiden er dog særdeles overbevisende, uanset om den skal forestille Caracas, den venezuelanske jungle, London eller de øvrige lokationer i historien. Historien bygger videre på Jack Ryan-karakterens udvikling i første sæson og makkeren, James Greer, spillet af Wendell Pierce, kæmper sig desillusioneret igennem den nye sæson, trods hjerteproblemer og overvægt, parat til, hvad der synes at blive nye udfordringer i en 3. sæson. Og så dukker Michael Kelly up som station chief i Caracas – og når man husker hans rolle som Doug Stamper i ”House of Cards” kan man godt være i tvivl om, hvis side han er på.

Omdrejningspunktet i serien er selvfølgelig Jack Ryan. Serien er tydeligt en reboot af figuren, der placerer ham ved starten af et karriereforløb i USA’s efterretnings- og udenrigstjenester. John Krasinski ser så bare næsten for pæn og uskyldsren ud i rollen. Så havde Harrison Ford noget mere pondus, da han spillede rollen i ”Patrioternes spil” og ”Dødens karteller”.

I de første 4 – 5 afsnit bliver der ridset handlingstråde og persongalleri op, som ikke giver noget helt klart billede af, hvad der foregår, blot har man fornemmelsen af, at noget stort og særdeles skummelt er under opbygning. Derfra bliver resten til gengæld i relatiteten blot en kamp mod uret.

Gedigent spændende underholdning med en kulmination i den afsluttende scene i Washington, der til gengæld ikke var særligt overraskende. Jeg håber således, at manuskriptforfatterne strammer sig an i den kommende sæson. Det bør forpligte, at man anfører Tom Clancy som ’executive producer’ – selv om han har været død i næsten 8 år.