Doom Multiplayer Beta – Hvad bød den på?

dgdgg

Bethesda åbnede i weekenden adgangen til beta versionen af deres kommende spil ‘Doom’. Man havde mulighed for at prøve multi-player delen af spillet, en måned før spillet officielt udkommer d. 13 Maj. Spillet var tilgængeligt for alle der havde PC, Xbox One og Playstation 4 og selvfølgelig internet adgang.

I den åbne beta af ‘Doom’ havde man mulighed for at spille Team Deathmatch, hvor to hold med hver seks spillere på hver skulle dræbe hinanden, samt Warpath hvor spillerne skal fange og bevogter forskellige kontrolpunkter, en slags capture the flag i blodigste ‘Doom’ stil. I spillet har du mulighed for selv at tilpasse din karakter, der er mulighed for at skabe din egen unikke figur inden du går på jagt.

De fleste våben fra den fulde version af spillet er tilgængelig og tæller både plasma rifler, maskingeværer, sniper rifler, frag grenates, rocket launcher og den klassiske dobbelt løbbede shotgun. Desværre ingen motorsav i denne omgang, men den kommer nok i den fulde version af spillet.

Dæmonen ‘The Revenant’ der er en skelet mand med raket udstyr på skuldrene, var den eneste ikke menneskelig fjende betaen bød på. Grafikken i ‘Doom’ multiplayer betaen så nydelig ud, men vi må vente med at bedømme det færdige resultat til spillet udkommer, og ikke mindst hvordan single-player delen ser ud.

Beta versionen af ‘Doom’ giver et lille indblik i hvad vi har i vente, selvom multi-player godt kan bliver lidt kedeligt i længden, så bringer spillet en med til FPS genrens barndom, og mon ikke Bethesda har skabt en værdig ‘Doom’ som fansene kommer til at elske.

Det er stadigvæk muligt at prøve betaen, da adgangen til spillet er blevet forlænget til kl. 6.00 i morgen. Så skynd dig ind og prøv det inden det er for sent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.