Dobbeltgængerne

Tiden omkring DDRs sammenbrud og Murens fald har været genstand for mange film og serier – og det er forståeligt nok. Der var tale om symboler på en tid og en verdensorden, som stærkt nærmede sig udløbsdatoen for holdbarhed. Tyske Constantin Television og TV-kanalen ZDF byder nu på en serie, som går tæt på en splittet familie, der tilfældigt og ufrivilligt får blotlagt store hemmeligheder.

Ved nattetid kører en mand afsted fra Østberlin med et spædbarn i bilen. En kvinde forsøger desperat at løbe efter bilen. Sceneskift. I slutningen af 80erne, 27 år senere, er en vesttysk forretningskvinde, Marlene Wenninger, på forretningsrejse i Østberlin. Værterne har inviteret hende med til cabaret-forestilling i Friedrichstadt-Palast. På scenen ser hun en danser, som ligner hende selv til forveksling. Marlene venter ved udgangen efter forestillingen på denne danser, Christine Steffen, følger efter hende og ender med at finde ud af, at det er hendes søster. De er, født samme dag 1961, med andre ord taler alt for, at de er énæggede tvillinger.

Spørgsmålene hober sig op. Hvorfor blev de skilt ad? Hvorfor kender de ikke til hinandens eksistens? Hvorfor begges familier været tavse om fortiden? … og hvordan skal de gøre familierne i både Øst og Vest opmærksomme på afdækningen af familiehemmeligheden? Til en start låner Christine sin søsters tøj – og pas – så hun har mulighed for at rejse til Bamberg, hvor Marlenes familie driver en større virksomhed. I Øst får Marlene mulighed for at lære Christines familie at kende. Begge dele for blandt andet at få besvaret det store spørgsmål: Hvem er de biologiske forældre?

Christine har sin karriere som ambitiøs danser i Friedrichstadt-Palast og Marlene er uddannet matematiker, så det er ikke helt nemt at falde ubemærket ind i fremmede omgivelser hos hinanden. Christine oplever således, at forretningsforbindelserne fra Øst kommer på besøg i Bamberg, hvor hun fingerer sygdom for at undgå at afsløre, at hun ikke kender dem – og ikke aner, hvad der er op og ned på forretningsaftalerne.

Der bliver gravet dybt i følelserne hos søstrene, hos deres forældre – både dem af pap og de biologiske – og hos søstrenes bekendte. På TV kan søstrene se, hvordan Ungarn bryder med sine Warszawapagt-allierede og lader tusindvis af østtyskere rejse gennem landet til vesten. Det tænder håb om forandring i DDR, mens de stadigt færre partitro kommissærer, blandt andet omkring Christines cabaret-trup bliver mere og mere skingre i deres udlægning af og forsvar for den politiske situation. Samtidig demonstrerer titusinder af DDR-borgere i gaderne under parolen ”Wir sind das Volk”.

Historien er labyrintisk i sin tilgang til at finde en positiv løsning. Overvågningssamfundet viser tænder, samtidig med at Marlene og Christine fra tid til anden bytter identitet. Christine har derudover sin ambition om at danse solo til den nye forestilling, som løber af stablen, efter at Muren er faldet og DDR-borgerne myldrer mod vesten.

”Dobbeltgængerne” er filmet lavmælt, med sans for at vise miljø og omgivelser fra DDR på troværdig vis. Svenja Jung spiller dobbeltrollen som Marlene og Christine, med sans for at understrege, hvordan det ikke bare er et knips med fingrene at flytte sig fra Øst til Vest. Anja Kling spiller søstrenes biologiske mor, Heino Ferch deres biologiske far og Friedrich von Thun deres bedstefar. Et cast, der trækker på skuespillere fra de mange tyske TV-produktioner.

En smule historisk interesse og baggrundsviden kan være en fordel. Under alle omstændigheder fremstår ”Dobbeltgængerne” som et vigtigt og spændende stykke dramatik.