Dino Patti Forlader Firmaet Playdead for nye udfordringer

332a83bf8cd602edf73de66ff770bdc9_XL

Medstifter af den danske indie-succes Playdead, Dino Patti, forlader firmaet for nye udfordringer

Den københavnske uafhængige udvikler Playdead blev stiftet i 2006 og har siden skabt to af de mest hæderkronede titler i dansk spilhistorie: LIMBO og INSIDE. Det har været en historie om ægte iværksætterånd og kampen for at forblive uafhængig samt sikre den kunstneriske frihed. Altsammen med en unik blanding af Dino Pattis sans for udførsel og forretningsdrift og Arnt Jensens flair for de kreative aspekter af en produktion.

LIMBO blev det tredje bedstsælgende spil på Xbox Live Arcade i 2010 og er siden blevet konverteret til alle populære platforme. Siden udgivelsen har spillet indtjent 18 millioner dollars (cirka DKK 120 millioner). Titlen modtog flere hædersbevisninger fra branchen og blev udnævnt til et af årets spil 2010 af flere magasiner og sites. En succes der er nærmest uhørt for et indie-spil.

Siden den ydmyge begyndelse for 9 1/2 år siden er Playdead vokset fra de to stiftere, Dino Patti og Arnt Jensen, til 25 medarbejdere. Efter successen med LIMBO, har udviklerhuset arbejdet på INSIDE, der udkom den 29. juni. INSIDE er en 2D puzzle-platformer, som bygger videre på stemningen og stilen, der gjorde LIMBO til et unikt interaktivt kunstværk. INSIDE har allerede høstet adskillige roser og forventes at blive endnu mere succesfuld en LIMBO.

Dino Patti har besluttet at forlade Playdead for at søge nye udfordringer. Han beskriver sin tid med Playdead som en fantastisk rejse, der har givet ham mulighed for at arbejde med utroligt talentfulde hænder og partnere.

“Jeg føler at jeg efterlader firmaet på et tidspunkt, hvor det kan klare sig selv, og ønsker Arnt alt held og lykke i fremtiden”, udtaler Dino.

Dino Patti har solgt sine aktier til Arnt Jensen for et ikke-afsløret beløb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.