Der kommer en dag

Derbanner

Når man ser tilbage på danske film gennem de sidste år, så er det meget få der virkelig har forstået at imponerer, bortset fra de tre Afdeling Q film, Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Jagten, så har det været en sløj omgang med film der virkelig skiller sig ud. Heldigvis ser det anderledes ud med Der kommer en dag, der som noget har højnet den generelle kvalitet af hvad vi er i stand til at udvikle her i lille Danmark.

2
Flot skildret drama

Der kommer en Dag er baseret på virkelige hændelser, filmen følger de to uadskillelige brødre, Elmer (Harald Kaiser Hermann) og Erik (Albert Rudbeck Lindhardt), der i 1967 bliver anbragt på børnehjemmet Gudbjerg, da deres mor bliver alvorligt syg om ikke kan passe dem længere. På Gudbjerg anvender man både traditionelle og ret grænseoverskridende metoder, for at få drengene til at makke ret. Vold, tæsk, seksuelle krænkelser og ydmygelser, er en konstant del af hverdagen, og forstanderen (Lars Mikkelsen) går forrest i hans mission om at skabe disciplinerede velfungerende børn. Børnehjemmet Gudbjerg i filmen er baseret på hændelserne der udspillede sig på virkelighedens børnehjem Godhavn. Her bestod hverdagen af kæft, trit og retning. Hvis man ikke makker ret blev man hårdt straffet, noget der i vores øjne virker helt surrealistisk. Der kommer en dag er instrueret af Jesper W. Nielsen, der tidligere har stået som instruktør på Okay, Manden bag Døren og Store Planer. Sammen med Søren Sveistrup der har skrevet manuskriptet til filmen, er det lykkedes dem at skabe en film hvor dramaet er i højt fokus, og som holder dig fastfanget med følelserne helt ude på tøjet.

1
Hårde vilkår i datidens Danmark

Der kommer en dag er et barsk og meget uretfærdigt drama. Det er er film der bringer følelserne i kog, og det kan være svært at holde vrede, tristhed og forargelse nede. Man sidder tilbage med en følelse af indebrændt hed og afmattelse, når man ser de mange chokerende scener af fysisk, som såvel psykisk afstraffelse af drengene. Man kommer til at føle med drengene, der udsættes for disse forfærdelige og krænkende handlinger, der trods dette tror og håber på at, der venter noget bedre ude i horisonten. Skuespillet i filmen ligger i den høje ende af skalaen, børnene er super gode specielt brødrene Elmer og Erik (Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt), skal fremhæves da det er sjældent man ser dette niveau af børneskuespillere i Danmark. Sammen med Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe, Søren Sætter-Lassen, Sonja Richter og David Dencik, virker det nærmest som det perfekte cast, der alle bidrager til dette spændende og følelsesmæssigt, flot skildret drama.

3

Der kommer en dag er en film, der bringer sind i kog, og giver stof til eftertanke. Det er en film, der om nogen kan starte en debat, og når man hører interviews fra tidligere beboere, der beretter om at filmen ikke lægger fingre imellem og følger de virkelige hændelser, så tæt på virkelighede som muligt, må man sige at de har skabt årets bedste danske film. En du ikke glemmer lige foreløbigt.

Film:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

IMDbv2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.