Blood & Gold

Med en spaghettiwesterns på sin vis enkle plot og stærke følelsesregister og et stænk action a la Tarantino udfolder ”Blood & Gold” stort drama, der er henlagt til de allersidste dage eller timer af 2. verdenskrig.

En deling tyske soldater er på jagt efter en desertør, Heinrich, i en skov tilsyneladende langt fra fronten. Selv om det tyske nederlag står lysende klart skal krigens militære logik jo følges. Desertøren bliver fanget og klynget op i et træ, hvorefter delingen fortsætter til andre vigtige gøremål, såsom udplyndring af området for antikviteter og andre værdier. En ung kvinde, Emma, når i sidste øjeblik at skyde det reb over, som desertøren hænger i, og tager ham med til det ydmyge landbrug, hvor hun bor med sin mentalt handicappede bror. En ejendom, som føromtalte soldater senere opsøger for at beslaglægge fødevarer.

I en nærliggende by er de flygtende tyske styrker overbeviste om, at der er skjult en stor jødisk guldskat. Også selv om de søndersprængte ruiner efter den jødiske families hus allerede har været minutiøst gennemsøgt. Spillet går nu på at sætte en stopper for soldaternes terror, at afdække hvem, der støtter hvem – og ikke mindst at opspore guldskatten – hvis den altså findes. Det er nok ikke alle indbyggerne i byen, der har lige rent mel i posen.

Hvis man en kort stund lukker øjnene og forestiller sig en Sergio Leone-western, vil man let kunne forestille sig elementerne i ”Blood & Gold” omplantet til et støvet prærielandskab. Det er ikke psykologisk dybde, der udspiller sig. På den anden side er filmens særdeles handlingsmættede plot effektivt koreograferet. Musikken er ikke ligefrem Ennio Morricone-standard, men dog så præcist ramt, at den understreger filmens overordnede balance mellem let gys, spænding og hårdkogt humor.

Der er måske ikke meget nyt at hente i et plot, der går ud på at opspore og udslette nazister. Til gengæld er ”Blood & Gold” et gennemført og aldeles underholdende stykke håndværk som actionfilm betragtet. Elsa og Heinrich, spillet af henholdsvis Robert Maaser og Marie Hacke, står som figurer en smule klichéagtigt. Det samme gælder byens spytslikkende borgmester, spillet af Stephan Grossmann, kendt fra blandt andet TV-serien ”Weissensee” samt Florian Schmidtke  og Alexander Scheer som henholdsvis SS-soldaten Dörfler og kommandant Von Starnfeld. Sidstnævnte optræder nok så kontant og bestialsk men møder selvfølgelig sit endeligt. 

Lad det være sagt klart: ”Blood & Gold” er ikke for de allersarteste sjæle. Til gengæld skal det også siges, at det er kontant underholdning på en historisk baggrund, som ellers er godt gennemtærsket i forvejen.