Blackshore

Man kan lidt surmulende mene, at krimier langt hen ad vejen bygger på arketyper. I ”Blackshore” er således tale om detektiven Fia Lucy, der som straf for begivenheder i Dublin får mulighed for at vælge, hvor hun vil sendes hen på midlertid forflyttelse. Hun vælger sin hjem-landsby Blackwater.

Der er ikke så meget tvivl om, at Fia hellere stiller et hårdt ydre op over for sine omgivelser end hun dyrker grundig selvransagelse. Den makker hun bliver tildelt, oplever således fra første sekund Fias hårdkogte og umådeligt arrogante facon. Til gengæld er der heller meget tvivl om, at Fia, da hun står over for at opklare en kvindes forsvinden, er særdeles dedikeret i tjenesten. Den lokale chef i Blackwater er dog noget betænkelig.

Nu ville plottet ikke følge sin skabelon så grundigt, hvis der ikke er begivenheder i Fias fortid, der ligger til grund for Fias karakter. Faktisk er det så dramatisk som, at hendes psykisk udsatte far, hendes mor og lillebror bliver skuddræbt. Faderens diagnose og de fysiske bevisers umiddelbare tilstand fører til en hurtig vurdering af, at det må være faderen, der har skudt. Herefter går der 20 år, indtil Fia vender tilbage og ser klare relationer mellem den nye sag og fortidens begivenheder.

Blackwater er et lille samfund, der lever højt på det whisky-destilleri, som har bragt arbejdspladser og økonomi til byen. Samtidig er påfaldende mange unge piger blevet fyret fra det lokale hotel, som er drevet af den person, som Fia er sat til at efterspore i den nye sag.

”Blackshore” er fornemt filmet, og udnyttelsen af droneoptagelser understreger den tristesse, som præger årstiden i plottet og det ’irish noir’-mood, som det bliver fortalt med. Lisa Dwan leverer en fin og gennemgående præstation som Fia Lucey. Rory Keenan leverer tilsvarer en tilsvarende præstation som den noget kuede makker til Fia, Cian Furlong. Noget tyder på, at også under overfladen hos ham og hans kone, Niamh Furlong, spillet af Amy De Bhrún, lurer traumer og konflikter. Oven over det hele regerer bykongen, Bill McGuire, som Stanley Townsend giver en isnende karakterbeskrivelse af.

Alt i alt er ”Blackshore” glimrende underholdning og adspredelse henover dage med restemad og gråvejr.s