Den længe ventede efterfølger til ‘IT’ fra 2017, er nu endelig en realitet og det er fedt endelig at se slutningen på historien. Men ‘IT: Chapter Two’ er samtidig også en gyserfilm, der bringer blandende følelser på banen i en af gysermesteren Stephen Kings mest kendte historier.
Efter at tabernes klub tog kampen op mod Pennywise i 1988, har ondskaben slumret stille hen i 27 år. Børnene er nu blevet voksne og de fleste lever et helt andet liv, langt bort fra barndommens traumer i sovebyen Derry. Men da Pennywise igen vågner fra sin søvn og klar til at skabe nye makabre mord, samles de igen i Derry, for en gang for alle og bekæmpe ondskaben.
Andy Muschetti er endnu engang manden, der skal samle alle trådene og forene Stephen Kings roman på en værdig måde. Med hans solide arbejde på film som ‘Mama’ og selvfølgelig første del af ‘IT’, burde den ligge lige til højrebenet. Desværre er virkeligheden en anden og forventningerne bliver desværre ikke helt indfriet. ‘IT: Chapter Two’ er ligesom udgaven fra 1990, en svær størrelse at arbejde med og filmene lider lidt under de sammen problematikken.. Nemlig de tekniske og selvom effekterne i den nye film, selvfølgelig er i en helt anden liga og virkelig flotte eksekveret, så holder det den også tilbage.. Det føltes simpelthen for klinisk rent og det går ud over indlevelsen.
Hvor man i den første film gjorde godt brug af ”jumpscares” og konstant havde følelsen af uhygge gennem Derrys gader og skræmmende fortid. Så virker IT: Chapter Two’ ikke specielt uhyggelig og jeg kom ikke ud på kanten af sædet, på et eneste tidspunkt – Hvilket bare er ærgerligt, når det nu er en Stephen King film man har med at gøre. Samtidig har filmen en spilletid på næsten tre timer og man for hurtigt en ide om at den slet ikke kan bære det. Her føles det som alting bare skal trækkes i langdrag, gennem hver eneste scene i filmen.
Til gengæld er skuespillet i filmen helt fantastisk, der har Andy Muschetti virkelig fundet drømme holdet. Både på børne skuespillere siden er Jaeden Martell, Wyatt Oleff, Jack Dylan Grazer, Sophia Lillis, Chosen Jacobs, Jeremy Ray Taylor og Finn Wolfhard, alle perfekt castet og forholdet mellem dem styrkes kun gennem de mange ”flashbacks” i filmen. Men også voksenrollerne er stærkt udfyldt af stjerner som Jessica Chastain, James McAvoy, Isaiah Mustafa, Jay Ryan og Bill Hader. Det er tydeligt at de har arbejdet intens med deres roller i filmen. Specielt Bill Hader er genial som Richie Tozier og tilføjer filmen mange humoristiske indslag. Pennywise der bliver spillet af svenske Bill Skargaard, er mere modbydelig end nogensinde og han forstår at fylde klovne skoene perfekt ud.
‘IT: Chapter Two’ er bestemt ikke nogen dårlig film, det er en film med en god historien, stærkt skuespil, humor og flotte speciel effekter. Men chok-effekten udebliver desværre og spilletiden føles alt for lang.. Men er du Stephen King fan er den bestemt værd, at bruge tid på.
- Original Titel: It Chapter Two.
- Instruktør: Andy Muschietti.
- Skuespillere: Jessica Chastain, James McAvoy, Bill Hader, Bill Skarsgård, Isaiah Mustafa, Jay Ryan, James Ransone, m. fl.
- Genre: Gyser/Horror/Fantasi.
- Spilletid: 2 timer og 49 min.
- Udgiver: Warner Bros.
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 15 år.
- Anmeldt af: Mark Hougaard.
- Release: 5. september, 2019.
Film: | (4,0 / 6) |
Billed: | (6,0 / 6) |
Lyd: | (6,0 / 6) |
Effekter: | (6,0 / 6) |
Det betyder vores stjerner