The Big Bang Theory: Sæson 11

  • Original Titel: The Big Bang Theory: Season 11
  • Skaber: Chuck Lorre, Bill Prady m.fl
  • Skuespillere: Johnny Galecki, Jim Parsons, Kaley Cuoco, Simon Helberg, Kunal Nayyar, Melissa Rauch, Mayim Bialik, m. fl.
  • Genre: Komedie/Romantik.
  • Spilletid: 7 timer og 46 min.
  • Udgiver: Warner Bros.
  • Produktionsår: 2017.
  • Censur: 15 år
  • Anmeldt af: Christian Bott.
  • Release: 1. november, 2018.
  • Findes på: Blu-ray / DVD.

I sidste sæson sluttede det med vi så Sheldon være nede på knæ for kæresten Amy Farrah Fowler og her begynder vi også i denne sæson, selvfølgelig siger hun ja og nu skal alt planlægges. Men det er ikke bare lige til når det er en som Sheldon man skal giftes med, der er kompromisser der skal laves og de er ikke alle lige nemme.

Howard og Bernadette kæmper en kamp om at få Stewart ud af huset igen, nu hvor de er blevet forældre men det er ikke helt nemt. Bernadette gør sig også klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, inden der er en anden der tager hendes job. Rajesh er stadig single og desperat for at finde kærligheden mon det snart lykkedes ham eller skal han være evig ungkarl? Lenard og Penny lever stadig sammen som mand og kone, og tilbringer dagene med at prøve at forstå hinandens små finurligheder.

‘Big Bang Theory’ er produceret af Chuck Lorre og Bill Prady og er den næst sidste sæson i serien, de har udmeldt at efter 12. sæson så
stopper det helt, men serien har også været i gang siden 2007 og har taget os med på en magisk rejse, så det er nok godt nok. Chuck Lorre som også er kendt for at stå bag serien ‘Two & a Half Men’, er en gud indenfor sitcoms, han ved bare hvordan der skal laves sjove serier, han bliver ved med at lave nye rekorder med de shows han arbejder på. Nu bliver det spændende at se om det næste han laver bliver lige så stort som denne serie, men jeg tvivler.

Men det er lidt sørgeligt at tænke på at disse personer har været en del af vores liv i 11 år og været med til at gøre vores dage lidt sjovere, ja så er det snart forbi. Men hold nu op en udvikling der har været siden sæson 1, både på selve holdet hvor der er kommet flere til Amy Og Bernadette var jo ikke med fra starten, men tog vores hjerter og blev en fast del af showet. Serien har vundet utallige priser igennem tiden og har tiltrukket en masse kendte mennesker med ind i serien, dog mest inden for sci-fi genren, og selvfølgelig også nogle nye i denne sæson og man må sige det er nogle af de store stjerner de har hevet ind.

Denne sæson sørger for mange timers underholdning man kan se igen og igen, et lyspunkt her i den mørke tid vi er gået ind i, og du må bestemt ikke snyde dig selv for ekstra materialet, på denne sæson som er hyle morsomt. Jokes er der masser af i denne sæson og masser af nørderi, en sand fornøjelse man kan kun sidde og smile fjoget til denne serie også selvom de snakker om noget man ikke aner er, da det er så langt ud at det bliver sjovt. Personligt synes jeg også selve karaktererne har fået et løft for hver sæson der er gået, de har udviklet sig mere og mere, men på samme tid er de alligevel den samme som de var til at starte med. En sæson som man absolut ikke må gå glip af som fan, da der sker så meget ny og sjove oplevelser.

Sæson:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Ekstra:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Tusind tak til Warner Bros. / Pr Nordic

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.