Paranormal Activity: The Marked Ones

PA-Banner

“Paranormal Activity: The Marked Ones”er baseret på “Paranormal Activity” 1-4. Siden er det da kun gået nedad bakke og kvaliteten af filmene har nu nået bunden. Den er beviset på at man skal stoppe mens legen er god, hvilket de dog ikke valgte at gøre. Filmen er instrueret af Christopher Landon, han var producer på “Paranormal Activity” 2 og 3, samt den udemærkede thriller “Disturbia”.

Uforklarelige hændelser.
Filmen følger den unge Jesse der sammen med hans venner, begynder at opleve mystiske og uforklarelige ting, efter at hans nabo dør. Da de begynder af efterforske hændelserne nærmere, finde de ud af at Jesse er blevet mærket og udvalgt af en ondartet demonisk kraft, og det er nu kun et spørgsmål om tiden inden den indhenter ham.

billed1

Ligegyldig gyser.
Handlingen i filmen er simpel og ultrakort, det samme er filmen egentlig også med en spilletid på kun 84 min, eller kun er egentligt så meget sagt, fordi filmen føles dobbelt så lang da den er meget langtrukken. Man skal et stykke hen i filmen før den bliver bare lidt interessant og at den er klassificeret som en gyser, må da vist være en joke. Skuespillet er ikke specielt godt, det er meget overfladisk og da man aldrig rigtig kommer uden huden på personerne er man egentlig også ligeglad hvad der sker med dem.

“Paranormal Activity: The Marked Ones” er ligesom de andre film en Low budget film, der er optaget med håndholdt kamera. Det behøver ikke altid at være dårlig, men det er det her. Jeg tror efterhånden at verden har set nok af denne type film, der ikke bidrager med noget som helst fornuftigt, det eneste de kan være inspiration for, må da vist være til en ny “Scary Movie” film og det ved vi vist alle sammen hvordan det gik med de film.

Billed2

Makværk må vist være ordet.
Hvad jeg ikke forstår er hvorfor folk går i biffen for at se dem, og hvorfor biograferne overhovedet ville vise sådan makværker, når andre film der havde potentiale bliver valgt fra. Jeg tror bare Hollywood vil malke de sidste penge ud af den type film mens de stadigvæk kan, det kan også kun være derfor at et stor og anerkendt filmselskab som Paramount ville gå med til overhovedet at udgive det. Found footage film som denne var måske det store for 15 år siden da “Blair Witch Projekt” udkom, og den var heller ikke noget specielt. Det er dog lykkedes dem at tjene rundt regnet 6 mia på disse fem film, siden 2007, igen en pengemaskine der virker og som har formået at tiltrække folk, det er da ganske godt gået. Jeg tror bare efter denne film ser de fleste nok lyset og dropper at støtte dette ligegyldige foretagende.

Gyserfilm er selvfølgelig ikke nemme at lave mere, meget er prøvet af og man skal hele tiden finde på noget nyt som kan skræmme og samtidig facinere. Det er så langt fra Carpenter og Hitchcock som man overhovet kan være, og jeg ved godt de dage aldrig kommer igen, men “Paranormal Activity” fortjener ikke engang titlen gyser, for det er det ikke. En ting er sikkert de for ikke en krone fra mig.

Film:1 out of 6 stars (1 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4 / 6)

Læs mere om filmen ved at trykke på dette logo: Paranormal Activity: The Marked Ones (2014) on IMDb

Anmeldt af Mark Hougaard.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic.

 

// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
//