Pain & Gain

PAINbanner

Pain & Gain er en actionkomedie instrueret af instruktøren Michael Bay, der har stået bag en bred stribe af store Blockbusters som The Rock, Armageddon, Pearl Harbour, og Transformers 1-3. Filmen er baseret på en virkelig historie.

Daniel Lugo (Mark Wahlberg) arbejder som personlig træner i et stort fitnesscenter i Miami, hvor han lever og ånder for fitness. Store muskler og træning er dog ikke nok for den ærgerrige Lugo, han drømmer om at leve et liv i sus og dus, ligesom flere at de rige kunder han til daglig træner, specielt den storpralende forretningsmand Victor Kershaw.

1005397_10202330528836957_1898085844_n

Kort Lykke

Lugo er ikke villig til at gå den hårde vej for at blive millionær, så han overtaler to af hans bodybuilder venner Paul (Dwayne Johnson) og Adrian (Anthony Mackie) til at hjælpe ham med at kidnappe Victor Kershaw, så de kan leve som millionærer af løsesummen. Det viser sig dog hurtigt at de tre amatører ikke ved hvad de har rodet sig ud i, og snart for de startet en lavine af problemer de ikke selv er i stand til at komme ud af igen.

Virkelig Historie

Pain & Gain er en actionkomedie uden sidestykke, historien som er taget fra det virkelige liv er en hæsblæsende testosteron bombe. Michael Bay er gået en helt anden vej med Pain & Gain i forhold til hvad han plejer at lave, her har han mere fokus på personerne i historien og ikke masseødelæggelse og kaos. Filmen har dog stadigvæk masser af action, store muskler, bikini babes og humor. Mark Wahlberg spiller rollen godt og virkelighedstro, det er tydeligt at se at han bare har pumpet hans muskler op til rollen. Dwayne Johnson og Anthony Mackie er et godt sidestykke til manden med planen, eller som tror han har den.

1535395_10202330528876958_570998557_n

Engangsfornøjelse

Som actionfilm er Pain & Gain egentlig et glimrende valg, det er nok en film der er mest henvendt til mænd, der er nok ikke så meget at komme efter som kvinde. Jeg havde ikke nogen forventninger til hvad jeg gik ind til her, men blev alligevel positivt overrasket, det er slet ikke så dårlig en film som, den er blevet udstillet til at være. Omvendt er det heller ikke en som jeg tror jeg vil se igen, det er mere en engangsfornøjelse. Hvis man samtidig sammenligner den med Michael Bays andre film, vil den her nok ikke være den man husker mest. Det er en skør og lidt underlig historie, og utroligt at den er baseret på en sand historie. Nogle gange bliver man overrasket.

Film:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Pain & Gain (2013) on IMDb

Anmeldt af Mark Hougaard.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic