Dexter Complete Box Sæson 1-8

Dexter-banner

Dexter er en serie som, da den startede i 2006, var en meget atypisk krimiserie, hvor publikum havde delte meninger om hvorvidt den var passende, eller forkastelig på grund af seriens gennemgående twist. Dexter serien er baseret på novellen fra 2004 ”Darkley dreaming Dexter”, som dannede grundlag for en novelleserie om hovedpersonen. James Manos Jr. så i novellen et potentiale til at skabe en god og anderledes serie som indeholdt både krimielementet, men også thriller, som gjorde Dexter til en mellemting af spænding og krimi.

B1

I serien spiller Michael C. Hall hovedrollen som Dexter Morgan, der arbejder for Miami Metro Police Department, hvor han analyserer blodstænk på gerningssteder for at kunne fastslå hvordan mordet er foregået og hvordan. Dexter blev som treårig adopteret af politimanden Harry og har gennem årene opbygget et meget nært forhold til sin søster, Debra, der også arbejder i samme afdeling. Allerede i Dexters tidlige år bemærker Harry, at Dexter har morderiske tendenser, som Harry hjælper Dexter med at kanalisere, til at slå de tungere kriminelle ihjel, i stedet for uskyldige mennesker.

Det at Dexter arbejder som lovens lange arm og i sin fritid er seriemorder selv, giver hele handlingen et twist, fordi at det til tider kan være besværligt at leve et dobbeltliv, hvor de to liv er i konflikt med hinanden, hvilket også er med til at give serien et kontinuerligt spændingsmoment. Samtidig ved hans søster ikke noget om hans tendenser og det gør det bestemt ikke mindre kompliceret for Dexters tilværelse.

B2

Det der gør Dexter til en fed serie i det store hele er på grund af det gennemgående twist, fordi at der ellers ville være tale om en krimi/dramaserie. Men twistet kan naturligvis ikke stå alene og det bliver derfor bakket flot op af Dexters personlighed, som virker som en lettere indelukket type når han taler til dem omkring ham, men samtidig får man som tilskuer lov til at høre hans tanker, som viser hvad han i virkeligheden tænker og det gør hele serien værd at se. Samtidig er der det interessante ved Dexter serien at jo længere man kommer ind i den, des mere mord og kynisk tilgang accepterer man, så der er mere at hente end blot underholdning i Dexter.

Dog er det som om at luften går lidt ud af ballonen for James Manos Jr. og i slutningen af 7. sæson og hele 8. sæson, virker det mere og mere som om at han gerne ser at serien bliver sluttet af i en fart og det ødelægger mere end det gavner og det er virkelig en skam, når nu resten af serien er så fed. Havde det ikke været for den lidt flade følelse som man stille og roligt får i munden i henaf mod slutningen, ville Dexter være i min top fem af serier, men med det sagt så er Dexter, indtil at luften begynder at forlade ballonen, en rigtig fed serie.

Serie:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Læs mere om serien ved at trykke på dette logo: Dexter (2006–2013) on IMDb

Anmeldt af Mia Christensen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic

// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
//