Common Law – Sæson 1

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Da krimi mødte komedie

Man har set det før hvor sjove indslag er med til at løfte stemningen i en krimiserie, men hvor det gennemkørende tema som bærer serien er krimidelen. Det er der lavet helt om på i serien Common Law og det gør at det der kan betegnes som den traditionelle type af krimiserie, falder Common Law ikke under. Tværtimod er serien gået lidt sine egne veje og har valgt et andet fokus fordi de har set at markedet efterhånden er ved at være mættet af nye typer CSI, CIS eller andre formor for krimiserier som til trods for deres variationer har mange fællestræk, der gør at publikum efterhånden har fået så hatten passer. Men der er nye tider på vej – i hvert fald fra Common Laws side.

1

Politi-parkrise

I Common Law møder vi de to betjente, Wes og Travis, der er et meget dygtigt og effektivt makkerpar i politistyrken, men der er bare et problem; at de hader hinanden indædt og det er ikke kun deres meget forskellige personligheder, eller at deres verdenssyn er imponerende langt fra hinanden, der gør sig gældende. Det er også det at de ikke har tænkt sig at lære om den anden og se verden fra den andens side. Det er en sag som deres overordnede er blevet træt af og derfor har han valgt at sende dem i parterapi, hvilket skal hjælpe dem, men her er de nødt til at lukke op for sig selv og her er noget de er enige om; der er ingen der skal komme for tæt på nogen af dem.

2

Sjov krimi – uden at være dum

Common Law er en af de mest positive oplevelser gennem længere tid fra krimiverden indenfor serier, fordi den er noget nyt og ikke endnu et spin-off i kølvandet på en hitserie. Tværtimod er Common Law sin helt egen og formår at få hjernen til at koble af imens man hygger sig. Samtidig kan man ikke lade være med at grine fordi at både manuskript, instruktion, klipning og de to hovedrollers præstation gør at der er en fryd at se og hygge sig med. Det er sjovt uden at være plat og det er samtidig hyggeligt, selvom hverken Wes eller Travis kan lide hinanden og begge roller har hver deres unikke charme, som gør dem skønne at følge og uundværlige for hinanden. Om deres interne uoverensstemmelser kan bære serien fremadrettet er et oplagt spøgsmå og det er ikke til at sige, men i denne første sæson af Common Law er det tydeligt at dem der står bag har fat i den lange ende lige nu.

Sæson:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

TAK TIL FOX-PARAMOUNT HOME ENTERTAINMENT/PR NORDIC.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.