Astronauten Roy Mcbride bliver sendt ud på en mission til enden af Solsystemet for at finde sin far og opklare et mysterium, der truer med at ødelægge Jorden.
James Gray (The Immigrant, The Lost City of Z) annoncerede i 2016 at han ville visualisere en film med den mest realistiske skildring på en rumrejse.
Denne film blev til Ad Astra med Brad Pitt i hovedrollen som astronauten Roy Mcbride, der bliver sendt afsted til Mars af Us Space Command for at få kontakt til sin far H. Clifford McBride (Tommy Lee Jones), som var formodet død, efter al kontakt med hans rumskib forsvandt for 16 år siden omkring Neptun. Ad Astra, som på latin betyder mod stjernerne, er som titlen hentyder en rejse mod stjernerne da Roy er nødt til at tage den lange rejse ud i rummet for at finde sin far og redde solsystemet fra en katastrofe. Det er dog også en personlig rejse for Roy og hans komplicerede forhold til faren og hvordan det har påvirket ham i livet.
Man bliver nærmest slynget ind i filmen uden nogen form for detaljeret baggrundshistorie. Der er intet hint om, hvilket årstal vi befinder os i, men det er et tidspunkt hvor mennesket har fået en base på Mars. Det føltes lidt som at se film nummer to uden at have set etteren, men der er ingen tvivl om at det er meningen. Fokusset er på Roy og hans rejse både mentalt og fysisk.
Selvom vi får et indblik i Roys tanker er mange ting ladt til det usagte, hvilket kommer flot til udtryk i scenerne med Brad Pitt og Tommy Lee Jones som delikat og med få ord får vist et meget kompliceret forhold. James Grays mål med den mest realistiske rumfilm kommer bedst til udtryk da Roy skal rejse til Månen. Selve måden han kommer til rumfærgen på og scenen i kabinen under rejsen er meget tæt på hvad man oplever under en normal flyvetur, og det er ikke svært at forestille sig at det en dag er den måde vi kommer til Månen på.
Ad Astra ligger på grænsen til at kunne beskrives som en kunstfilm med måden lys og lyd bliver brugt igennem filmen. Det er især i scenerne på Mars, hvor det ses bedst. Der er også en stemning i filmen som mindede mig meget om Equilibrium (2002), som nok mest kommer fra Roy og hans håndtering af følelser eller mangel af.
Hvis man forventer at se en action film så er det ikke Ad Astra man skal se. Der er nogle få spændings scener, men de er der mere for at tvinge Roy videre i sin rejse. Ad Astra er en atmosfærisk film med flotte visuelle effekter og et tankevækkende tema omkring menneskeheden og universet, og vores indre rejse til at forstå hvem vi er.
Det er dog en film, hvor man skal holde sig engageret for man kan hurtigt miste interessen og selvom temaerne sætter ens tanker i gang er det ikke noget nyt eller banebrydende. Jeg synes heller ikke at brugen af voice-over til at forstå Roys tanker fungerede optimalt. Det virkede nogle gange som doven historiefortælling og de skulle hellere havde gjort bedre brug af den mentalundersøgelse, der ellers figurerede i løbet af filmen.
Er man til en intelligent og følelsesmæssig rejse med flotte visuelle billeder så kan Ad Astra helt klart anbefales, men hvis man er mere til noget tju-bang laser rumkamp så er Star Wars nok et bedre bud.
- Original Titel: Ad Astra.
- Instruktør: James Gray.
- Skuespillere: Brad Pitt, Tommy Lee Jones, Liv Tyler, Kiefer Sutherland, Ruth Negga, Donald Sutherland.
- Genre: Drama, Eventyr, Sci-fi.
- Spilletid: 2 timer 3 min.
- Udgiver: 20th Century Fox.
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 11 år.
- Anmeldt af: Sarah Johnsen
- Findes på: DVD, Blu-Ray, 4K UHD.
- Release: 3. februar, 2019.
- Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue)
| Film: |  (4,0 / 6) |
| Billede: |  (5,0 / 6) |
| Lyd: | (4,0 / 6) |
Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.
