Facts om ‘Balto’

Om filmen

Inspireret af den sande historie følger vi Balto, som er halv-ulv/halv-husky. Balto får chancen for at blive en helt, da et udbrud af difteri truer børnene i Nome, Alaska, vinteren 1925. Han leder et hundeteam på en ca. 965 km. lang rejse gennem Alaskas vildmark for at hente medicinske forsyninger. Filmen er baseret på en sand historie, der inspirerede Iditarod-hundeslædeløbet. Men kan Balto og hans hundeteam, nå frem i tide?

Facts

• Balto var en siberian husky, der levede fra 1919 til 1933. Han var en slædehund i Alaska i den lille by Nome, og han var opkaldt efter den opdagelsesrejsende Samuel Balto. Han er for eftertiden særligt kendt for at lede en hundeslæde i det, der blev kendt som Serumløbet fra Nenana til Nome i 1925.
• Efter serumløbet tog Gunnar Kaasen, hundeslædeføreren, Balto med på en landsdækkende turné. Derefter blev den rigtige Balto og hans hold solgt til en filminstruktør ved navn Sol Lesser, som lavede en film kaldet Balto’s Race to Nome (1925), der hyldede Balto. Balto blev castet som hovedkarakter i nogle af Alaskas stumfilm. Dette gjorde ham til en af de første dyreskuespillere i filmhistorien. Efter det, blev holdet solgt igen og udstillet som en kuriositet. Hundene blev misbrugt, forsømt og glemt, indtil en forretningsmand fra Cleveland ved navn George Kimbal, med hjælp fra skolebørn i Cleveland, købte de seks tilbageværende hunde for den dengang svimlende sum af 2.000 dollars, som de samlede ind på to uger. Hundene blev bragt til Cleveland Zoo, hvor de tilbragte resten af deres liv i fred.
• Delvist døv og blind samt ramt af gigt i bagbenene blev Balto passet af holdets vogter, “Kaptajn” Curley Wilson, i Cleveland Brookside Zoo. Der var bekymring for hans svækkede helbred i 1933, indtil en venlig dyrlæge, Dr. R.R. Powell (medlem og bestyrelsesmedlem af Cleveland, Ohio Balto Committee), tilbød at lindre Baltos lidelser. Wilson accepterede på vegne af zoologisk have og flyttede forsigtigt Balto til Dr. Powells dyrehospital. Powell insisterede på at tage sig af Balto gratis og sagde, at det var en ære at pleje ham i hans sidste timer. Tirsdag den 14. marts 1933 gav han Balto en indsprøjtning for at “lade ham sove ind”. Balto døde kl. 14:15 under den kærlige omsorg fra Dr. Powell og Curley Wilson. Han døde af naturlige årsager – alderdom. Da Balto døde i 1933, blev han udstoppet og udstillet på Cleveland Museum of Natural History, hvor han stadig står (med sin originale sele) den dag i dag.
• Efter missionens succes blev Balto og Gunnar Kaasen berømtheder. En statue af Balto, skulptureret af Frederick Roth, blev rejst i Central Park i New York City den 17. december 1925, blot ti måneder efter Baltos ankomst til Nome. Balto var selv til stede ved afsløringen af monumentet. Statuen står på hovedstien, der fører nordpå fra Tisch Children’s Zoo. Foran statuen viser en lavrelief-skiferplade Baltos slædehold. Den bærer følgende inskription: “Dedikeret til slædehundenes ukuelige ånd, som fragtede antitoksinen seks hundrede miles over ujævn is, gennem forræderiske vande, gennem arktiske snestorme fra Nenana til de nødlidende i Nome i vinteren 1925. Udholdenhed. Troskab. Intelligens.”
• Filmens udgivelse blev i høj grad overskygget af Disneys/Pixars Toy Story (1995), og den klarede sig kun moderat i biograferne. Dette førte til lukningen af animationsstudiet Amblimation, men filmen opnåede hurtigt en stærk kultfølge og betragtes nu som en klassiker. Stærke videosalg førte til udgivelsen af to efterfølgere: Balto: Wolf Quest (2001) og Balto III: Wings of Change (2004).
• Der er mange forskelle mellem filmen og virkeligheden. Slædeløbet til Nome var et stafetløb, og Balto førte det sidste hold, der bragte medicinen til Nome. Holdet ledet af Togo tilbagelagde den længste og farligste strækning. Balto var en renracet sibirisk husky, ikke en ulvehybrid. Balto blev født i en kennel ejet af den berømte hundeslædefører Leonhard Seppala, hvor han voksede op, indtil han blev anset for egnet til at trække en slæde. Seppala ejede også Togo, som han brugte under stafetten; Balto blev brugt af en af hans medarbejdere, Gunnar Kaasen. Balto blev kastreret, da han var få måneder gammel, hvilket betyder, at hvalpene i efterfølgerne aldrig har eksisteret.
• Jennas karakterdesign var baseret på Audrey Hepburn.
• Den virkelige helt i serumløbet i 1925 var Togo. Den 12-årige husky ledte sit slædehundehold gennem ca. 418 km. af Alaskas snestorm for at levere livsvigtig difteriserum til Nome. Balto blev primært berømt, fordi han førte det sidste stræk på ca. 88 km. Togo har nu sin egen film, ‘Togo’ (2019), med Willem Dafoe i hovedrollen.
• Baltos grå pelsfarver og mønster var inspireret af Trofast fra Disneys ‘Lady og Vagabonden’ (1955). Dog var hans pels i virkeligheden sort.
• Efter holdets hastige ankomst til Nome tidligt om morgenen den 2. februar (kl. 5:30 AKST) blev Gunnar Kaasen og hans hold stoppet foran Miners and Merchants Bank på Front Street. Fortumlet, udmattet og næsten overvældet af strabadserne, vaklede han op til holdets front, hvor nogle vidner sagde, at han faldt sammen og mumlede (om Balto): “Forbandet god hund.”
• Muk og Luk blev opkaldt efter mukluks, en type arktisk fodtøj.
• Baltos mor, den arktiske ulv, hedder Aniu. “Aniu” er et af de mange inuitske ord for sne.
• Optagede ulvehyl blev brugt til scenen med den arktiske ulv.
• (Omkring 7 minutter inde) Når Jenna, Sylvie og Dixie går på gaden, kan en hund, der ligner Balto, ses bag dem, trukket af sin ejer. Denne hund er Baltos gamle design.
• Den rigtige Balto var kun en sibirisk husky. Universals animatorer designede ham til delvist at være en arktisk ulv for at gøre ham til en mere interessant filmkarakter.
• “Balto” er et af de mest berømte navne for en sibirisk husky. Det er også et populært menneske navn.
• Dette var den syvende og sidste filmmusik, som komponisten James Horner skrev til en animationsfilm.
• Denne films efterfølger ‘Balto: Wolf Quest’ (2001) er også en animeret film med et ulvehund-tema.