Diktatoren

Når nutiden er præget/plaget af uro, opstande og krige kan det være både befriende og tankevækkende at gense Charles Chaplins ”Diktatoren”.

Den jødiske barber, Harü, har hukommelsestab efter krigen i 1918. Harü vender tilbage til sin salon i ghettoen og erfarer, at landet, det fiktive Tomania, nu regeres af diktatoren Hynkel, som har Napaloni, diktator i ligeledes fiktive Bacteria, som allieret. Referencerne til Hitler og Mussolini er bøjet i neon og det er desuden ganske tankevækkende, at Chaplin har skrevet og produceret filmen i 1940, før USA trådte ind i 2. verdenskrig.

Filmen rummer en perlerække af udødeligt morsomme og underfundige scener. Dertil kommer, at filmen vækker til eftertanke om krigens væsen og konsekvenser.