The Miracle Club

Tiden er skruet tilbage til forår/sommer 1967 i Dublin. Med stemningsfuld brug af landskaber og tidstro biler og indretning af boliger er baggrunden for historien i ”The Micracle Club” tegnet overbevisende.

Et livslangt venskab mellem to kvinder plus deres nære fællesskab med en tredje er omdrejningspunktet for en historie om tro, fortvivlelse, skyld og grundlæggende misforståelser i et arbejderklasse-kvarter, hvor alle kender og ved alt om hinanden.

Historien starter med forberedelserne til et talentshow. Førstepræmien er billetter til en tur til Lourdes, et populært katolsk pilgrimsmål. Pigerne stiller op med et par sange fra datidens populære amerikanske pigegrupper. Desværre vinder de kun skinken, men de bytter sig til Lourdes-billetterne alligevel og glæder sig til frelsen og forløsningen i Lourdes. Deres mænd/kærester ser dog ikke med milde øjne på, at kvinderne bare efterlader hus, hjem og børn. De er jo ikke vant til at lave mad, passe børn, i det hele taget holde hus og hjem,

Eileen Dunn, spillet af Kathy Bates, er bekymret over en knude i brystet. Hun har ikke opsøgt lægen, men fæster i stedet lid til et muligt mirakel i Lourdes. Lily Fox har mindre skavank i sit ene ben, mens den egentlige årsag til at søge forløsning i Lourdes til at begynde med ligger skjult hen. Endnu en fornem præstation af Maggie Smith. Endelig er der den noget yngre Dolly Hennessy, som portrætteres af Agnes O’Casey. Hun er i grunden ikke specielt troende, men hun søger den spirituelle vej til at få hendes stumme søn til at tale.

En fjerde kvinde, Chrissie, der introducerer amerikanske Laura Linney, har været bortrejst i årtier men vender tilbage til området i tide til talentkonkurrencen. Hun køber desuden en billet til bussen til Lourdes. Chrissies tilbagekomst vækker stærke følelser og modsætninger til live igen. Der ulmer en ikke-afklaret konflikt, som der først bliver bliver skrællet afgørende lag af, da selskabet når frem til mirakel-badene i Frankrig. Fader Dermott Byrne fornemmer stemningen mellem kvinderne og gør sit til at bløde relationer op. Eileen siger på et tidspunkt, at hun er rejst til Lourdes for at opleve et mirakel. Fader Dermott siger til gengæld, at man bør tage til Lourdes for at lære at leve videre med IKKE at have oplevet et mirakel.

”The Miracle Club” fortæller ikke en særligt dybsindig historie. Filmen rummer til gengæld et fint tidsbillede, med fine billeder af det rå men også grønne irske landskab. Ikke mindst, hvor droneoptagelser giver et ekstra sug i oplevelsen. Man kan måske mene, at helheden er lidt for pæn og renskuret. Jeg vil dog tillade mig at mene, at der bør være plads til de stilfærdige, ikke alt for komplicerede filmoplevelser.