Om filmen
En ældgammel ring, der troedes at være tabt i århundreder, er blevet fundet, og gennem et mærkeligt tilfælde er den blevet givet til en lille Hobbit ved navn Frodo. Da Gandalf opdager, at ringen faktisk er Saurons Ene Ring, må Frodo begive sig ud på en episk rejse til Dommedagsbjergets kløfter for at ødelægge den. Han rejser dog ikke alene. Han får selskab af Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, Aragorn, Boromir og sine tre Hobbit-venner Merry, Pippin og Samvis. Gennem bjerge, sne, mørke, skove, floder og sletter, konfronteret med ondskab og fare ved hver en krog, må Ringens Broderskab gå. Deres mission er at ødelægge Ringen og det er den eneste håb for at få en ende på Mørkets Herre.
Facts
- Sir Christopher Lee (Saruman) læste “The Lord of the Rings” én gang om året indtil sin død i 2015, og havde gjort det siden året, hvor bogen blev udgivet. Han var også det eneste medlem af castet og crewet, der nogensinde havde mødt J.R.R. Tolkien.
- Instruktør Sir Peter Jackson gav en af ringene, der blev brugt i filmene, til Elijah Wood og Andy Serkis som en gave, da optagelserne var færdige. Begge troede, at de havde den eneste ring.
- Gandalfs smertefulde møde med en loftsbjælke i Bilbos hobbit-hul var ikke i manuskriptet. Sir Ian McKellen bankede sin pande mod bjælken ved et uheld. Sir Peter Jackson syntes, at McKellen gjorde et fantastisk stykke arbejde med at “spille videre” trods fejlen, og beholdt scenen i filmen.
- Under optagelserne begyndte de fleste medlemmer af Broderskabet at surfe i deres fritid i New Zealand. Blandt dem var Viggo Mortensen, som en dag styrtede frygteligt og fik blå mærker på hele den ene side af ansigtet. Den næste dag forsøgte makeup-artisterne at skjule de blå mærker og hævelsen, men det lykkedes ikke. I stedet valgte Sir Peter Jackson at filme Mortensen fra den ene side under hele scenen. I Moria-minerne, når de finder graven, bliver Aragorn kun set fra den ene side i hele scenen.
- På trods af at han spiller en dværg, er John Rhys-Davies (Gimli) den højeste af skuespillerne, der spiller medlemmer af Broderskabet. Han er 1,85 meter høj.
- Castet måtte ofte flyve til afsides optagelsessteder med helikopter. Sean Bean (Boromir) var bange for at flyve og gjorde det kun, når det var absolut nødvendigt. Da de optog scenerne, hvor Broderskabet krydser de sneklædte bjerge, tilbragte han to timer hver morgen med at klatre fra bjergets fod til settet nær toppen, allerede klædt ud som Boromir. Crewet, der blev fløjet op, kunne se ham fra deres helikoptere.
- Oprindeligt skulle prologens fortælling være indtalt af Elijah Wood, men det blev følt, at informationen ikke havde meget med Frodo at gøre. Sir Ian McKellen optog også en fortælling, men igen følte man, at Gandalf ikke var den rette karakter til at fortælle det; hverken han eller Frodo var til stede ved de begivenheder, der blev beskrevet i prologen. De endte med at vælge Cate Blanchett som Galadriel, da det understreger elvernes tidløshed.
- De elviske sætninger, der bliver talt i denne film, er ikke bare citater fra bogen, men blev afledt af J.R.R. Tolkiens egen begrænsede ordbog for det sprog. Dialektcoach Andrew Jack brugte optagelser af Tolkien, der læser sine bøger, for at vejlede skuespillernes udtale.
- Orlando Bloom fik rollen som Legolas to dage før, han var færdig på dramaskolen.
- Viggo Mortensen udførte sine egne stunts. Han insisterede også på kun at bruge det rigtige stålsværd i stedet for et betydeligt lettere aluminiums-sværd eller et sikrere gummisværd, som blev fremstillet til kampscener og stunts.
- Den erfarne sværdmester Bob Anderson kaldte Viggo Mortensen “den bedste sværdkæmper, jeg nogensinde har trænet”.
- Viggo Mortensen knækkede en tand under optagelserne af en kampscene. Han ville have, at Sir Peter Jackson skulle lime den tilbage på med superlim, så han kunne færdiggøre scenen, men Jackson tog ham til tandlægen i hans frokostpause, fik tanden repareret og vendte tilbage til settet samme eftermiddag.
- Den originale klipning var 4 timer og 30 minutter lang.
- Sir Sean Connery blev tilbudt 10 millioner dollars per film for rollen som Gandalf, men han afslog det angiveligt på grund af at han “ikke at forstod historien”.
- Scenen, hvor Bilbo finder Ringen i prologen, var den sidste scene, som Sir Ian Holm optog som Bilbo Baggins. Den samme scene var også den første, som Martin Freeman optog som Bilbo til The Hobbit: An Unexpected Journey (2012).
- Titel (DK): Ringenes Herre: Eventyret om Ringen.
- Originaltitel: The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring.
- Instruktør: Peter Jackson.
- Manus: J.R.R. Tolkien, Fran Walsh, Philippa Boyens.
- Musik: Howard Shore.
- Skuespillere: Elijah Wood, Ian McKellen, Orlando Bloom, Sean Bean, Alan Howard, Sean Astin, Sala Baker, Billy Boyd, Andy Serkis, Viggo Mortensen, Cate Blanchett, Ian Holm, Christopher Lee, John Rhys-Davies, Liv Tyler, Hugo Weaving m. fl.
- Genre: Action, eventyr, drama.
- Aldersgrænse: 13+.
- Spilletid: 2 timer og 58 min (Extended version – 3 timer og 28 min.).
- Produktionsår: 2001.
- IMDb Rating: 8.9 / 10 – baseret på 2 millioner + IMDb bruger afstemninger.
- IMDb: The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring
OBS! Vi tager forbehold for stavefejl og tastefejl.
Kilde: IMDb / Billeder: © Warner Bros.