Rabbit Hole

Kiefer Sutherland har placeret sig i indtil flere roller, hvor verdens eller i hvert fald USA’s fred var på spil og spiller redningsmand. ”Rabbit Hole” er endnu én af slagsen, hvor han spiller John Weir, en dygtig og effektiv privat datanalytiker og efterretningsagent. Han finder sig pludseligt midt i en større sammensværgelse, som sigter mod at undergrave selve demokratiet i USA.

Nu kan man mene, at det ikke ligger så langt fra nyhederne fra den virkelige verden. I ”Rabbit Hole” er plottet til gengæld leveret med en fin blanding af humor og hardcore action, med John Weir som midt- og omdrejningspunkt. En spændende og sammensat person. Han bærer på traumer fra barndommen, hans mentale helbred er skrøbeligt – og alligevel kan han som regel holde fokus på opgaven. Også selv om han ikke altid synes at kunne stole på de folk, som han omgiver sig med. Og så opnår han en særlig tilfredsstillelse som en modernes tids Robin Hood ved at tage sig mere end godt betalt for sine ydelser over for stinkende rige virksomheder.

På en bar fører noget, der i første omgang ligner tilfældigheder til, at Weir møder og falder i snak med Hayley, som er advokat for en velgørende organisation. Det fører til en nat på Hayleys hotel, og dagen derpå finder Weir sig selv i en position som eftersøgt i forbindelse med mordet på en finansministeriel embedsmand. Det lykkes dog Weir at holde en vis afstand til agenterne fra FBIs finanskriminalitets-sektion, om end han altid må være i bevægelse, altid være parat til at drage videre.

Charles Dance dukker op i en central rolle og sammen med Sutherland har vi på den måde omdrejningspunktet for et hold, der enten formår at komme ind til kernen af den store sammensværgelse eller i praksis må kaste håndklædet i ringen over for bagmændene. Se serien. Det vil være synd af afsløre for meget hér.

Med ”Rabbit Hole” er man sjældent godt underholdt. I 8 episoder af cirka 50 formåede serien at holde mig placeret ude på sofakanten. Handlingen er solidt spændende om end også udsøgt forvrøvlet, men det er netop dét, der er vigtigt for en film eller serie i denne afart af action-genren. Der må gerne være slagsmål og skyderi, men ikke for meget. Der må gerne være humor men uden at kamme over i regulært fjolleri. ”Rabbit Hole” balancerer fint mellem disse yderligheder.