HBO Max kan nu løfte sløret for sin første finske dokumentarserie nogensinde, First Five.
Max Original-serien følger den kvindelige, finske premierminister Sanna Marins rejse i spidsen for Finlands regering i svære tider. Publikum kommer med bag kulisserne og får et sjældent indblik i det verdensberømte, kvindelige kabinets liv.
Der skrives politisk historie, da en ung kvinde ved navn Sanna Marin bliver valgt som verdens yngste premierminister i Finland. Et kabinet med fem beslutsomme kvinder danner sig omkring hende og begynder at lede landet. Næsten med det samme bliver de kastet ud i en hidtil uset udfordring, da den verdensomspændende corona-pandemi breder sig til Finland. Efter at have styret deres land gennem pandemien, udbryder der krig i Ukraine, og Europa kastes ud i yderligere turbulens.
Mens ministrene udfører deres højspændte arbejde, får de børn og lever deres privatliv. Hvem er disse ambitiøse, sammensatte kvinder, som skubber den politiske kultur frem og er en inspiration over hele kloden? Hvor kommer de fra, og hvad driver dem? Dokumentarserien First Five består af tre episoder og taler åbent om temaer som magt, politik og kvindelighed.
First Five er den første finske dokumentarserie nogensinde fra HBO Max. Tidligere udgivelser tæller en antologiserie af finske kortfilm kaldet At Home Finland (Eristyksissä) og underholdningsprogrammet True Story Finland, som modtog en Golden Venla-prisnominering for Årets Underholdningsprogram.
First Five får premiere på HBO Max i begyndelsen af sommeren 2023
Kilde: HBO Max / Billeder: © HBO Max