Italiensk udviklet havesimulator Garden In! er en verden fuld af frø og planter der tilfredsstiller din trang til grønne fingre – ude til PC i dag!
Italienske Dramatic Iceberg og finske Bonus Stage Publishing er glade for endelig at åbne dørene op for din helt egen drømmehave fyldt med frø og planter i den flotte have simulator Garden In!
Spillets designer, Tommaso Verde, giver allerede en forsmag på hvad der kommer af ekstra til spillet efter lanceringen: “Nu da vores hold har arbejdet på spillet så længe, er vi begejstrede for snart at kunne se alle de haver, der vil blomstre rundt omkring i verden. Vi har været gode til at undersøge planteverdenen, og teamet får hele tiden nye ideer til planter, der kan føjes til spillet. Så Garden In! følgere vil være i stand til at se frem til et væld af nye planter, der bliver føjet til spillet efter lanceringen”
Garden In! udgives af finske Bonus Stage Publishing, det er studiets første spil i cosy genren. “Det har været fantastisk at arbejde med Dramatic Iceberg’s talentfulde hold og se, hvordan spillet har udviklet sig fra første gang, vi så det til det færdige produkt. Vi ser en stor efterspørgelse for flere lignende spil til PC, og vi er heldige at have investorer, der har samme vision om, hvordan Garden In!’s verden skal være.” siger Sami Mikkola omkring samarbejdet mellem udviklerholdet og spillets investorer Double Jump Capital.
Spillet udgives på Steam, Epic Games Store og GOG.com idag, 26. januar 2023 kl. 14. Prisen er 9.99 USD/EUR or 7.99 GBP, og for at fejre udgivelsen er der 10% rabat på spillet de første 7 dage, til og med 1. februar 2023.
Spillet er tilgængeligt på engelsk, italiensk, tysk, fransk, spansk, portugisisk, kinesisk, japansk og koreansk.
Der arbejdes pt på udgivelser til flere platforme til udgivelse i fremtiden.
Garden In! på Steam: https://store.steampowered.com/app/1953860/Garden_In/
Garden In! på GOG.com: https://www.gog.com/en/game/garden_in
Garden In! på Epic Games Store: https://store.epicgames.com/en-US/p/garden-in-671c44
Om Dramatic Iceberg
Dramatic Iceberg blev grundlagt af en gruppe venner, der begyndte at arbejde på deres spil i en garage. I dag er det lille udviklingsstudie baseret i Torino, Italien, og er drevet af livslang passion for videospil og en smule ambitioner. De laver underholdende spil som dem, de elskede at spille som børn.
Om Bonus Stage Publishing
Bonus Stage er en finsk indie-spiludgiver, der brænder for at hjælpe indie-udviklere med at føre deres drømmeprojekter ud i livet. Vores tilgang er at være en fremragende partner for indie-udviklere og altid at stræbe efter at være en af de bedste i branchen.