Love, Death & Robots Sæson 3

Den unikke ”Love, Death & Robots” er nu tilbage med en sæson 3, der klart overgår den lettere skuffende anden sæson. De blot 9 episoder er dog intet problem for oplevelsen, da størstedelen er stærke, samt er et par af dem direkte mesterlige. Animationen er som altid fantastisk og overvældende, hvilket alt i alt gør dette til en sæson, man ikke skal snyde sig selv for.

”Love, Death & Robots” følger formularen fra de tidligere sæsoner, hvor hver episode er instrueret af hver sin instruktør, samt animeret af hver sit studie. De korte historier er til for at fremvise den fantastisk kreative animation på tværs af alle former for genre, men fælles for dem, er at de alle er mørke, barske og/eller sortkomiske fortællinger. I denne sæson kan man blandt andet forvente postapokalyptiske verdener, monstre, myter og dyster science fiction.

Da animationen og instruktionen skifter for hver episode, er det naturligvis besværligt at opsummere den overordnede kvalitet, men trods et par svage episoder, er dette muligvis den mest stabile sæson kvalitetsmæssigt, delvist grundet de færre episoder. Man vil flere gange opleve at tabe kæben i ren ærefrygt over den utrolige animation og kreative monsterdesign, hvorved selv den svageste animation fra episode 3 og 5 stadig indebærer dybt imponerende sekvenser. Sidstnævnte episode er dog klart sæsonens svageste på alle punkter, men særligt grundet den ringe, selvrefererende humor, irriterende karakterer og den intetsigende historie. Udover denne, er resten af episoderne klart seværdige. De største problemer, nogle af disse episoder løber ind i er blot, at deres historie kan være lidt for ambitiøse i forhold til deres korte længde, hvorved nogle ender lettere antiklimaktisk.

Men én af de stærkeste episoder er den 21 minutter lange Bad Travelling. Denne er instrueret af David Lynch, hvis mørke og professionelle instruktion klart skinner igennem. Den lettere simple historie, om en skibsbesætning, der kæmper imod et intelligent krabbemonster, er så imponerende håndteret, at man flere gange holder vejret i ren spænding, hvilket også skyldes den utroligt stemningsfyldte musik, samt Troy Bakers altid fantastiske stemmeskuespil. Men sæsonen slutter af med muligvis den stærkeste episode: Jibaro. Uden at der udtales ét ord, er denne episode i stand til at fremvise ét af de mest intense og surrealistiske kortfilmsoplevelser med et så stærkt og barskt budskab, at man efterlades rystet imens rulleteksterne kører. Dette er klart sæsonens højdepunkt, hvad angår animation og lyddesign, hvori man følger en døv ridder, hvis mænd bliver ofre for en forførende sirene. Mere skal man ikke vide.

Hvis man stadig er usikker på denne serie, vil jeg anbefale blot at se Jibaro, så man i det mindste får denne oplevelse med sig. Hvis episoden ikke vinder én over, er “Love, Death & Robots” sikkert ikke ens smag. Men hvis man er fan af kreativ animation og antologifilm, kan jeg ikke anbefale denne sæson mere end jeg allerede har gjort. Sæson 3 har uden tvivl cementeret “Love, Death & Robots”, som ét af de mest unikke og stærke serier på Netflix.