Tilbage til Dublin

Kriminalkommissær Colette Cunningham er en hård hund, som kan klare snart sagt alle problemer og konfrontationer for politiet i Liverpool. Dog slår det hende ud, da hun bliver kontaktet af politiet i Dublin, der oplyser, at hendes datter, Kate, som hun ikke har haft kontakt med i 20 år, er død, sandsynligvis for egen hånd.

Colette drager til Dublin og bliver snart opmærksom på en hullet efterforskning af omstændighederne ved datterens død. Desuden går det op for hende, at Colette efterlader sig 2 teenage-børn, som hun ikke har mødt før. Colette bliver midlertidigt udlånt til politiet i Dublin, først og fremmest for at hun kan ordne begravelse, afhænde datterens ejendom – og ikke mindst for, at hun kan tage sig af de 2 børn. Dette familiedrama viser sig at gå glimrende i spænd med det krimi-plot, der folder sig ud, da Colette afdækker mulige relationer mellem datteren, dennes arbejde på et hospital og en af de ’tunge’ bander og deres omgang med narko i Dublins underverden.

Colette kæmper en brav kamp med de 2 teenage-børn, som kun har hørt negative omtale af deres mormor fra deres mor. Der bliver dog gradvist opbygget en relation og en tillid, så Colette bliver ’lukket ind i familien’ – og så får man i bidder afdækket familiehistorien.

Tempoet er dæmpet og det er ofte alene stemningen, der fortæller historien, i stedet for dialog mellem figurerne. Når dette lykkes så, skyldes det ikke mindst, at serien er filmet med fornem sans for de detaljer og den tristesse i Dublin, der får helhedsindtrykket af byen til at ligne noget ganske andet end en turistbrochure. Dertil kommer et cast, der gør figurerne aldeles troværdige. Paula Malcomson fremstiller som en både pågående, irriterende og skrøbelig person. Abby Fitz viser som barnebarnet Cara udtalt modvilje mod Collette, mens Evan O’Connor som fremstiller Liam som et noget mere imødekommende og brobyggende barnebarn.

Stemningen lægger sig tæt op af scandinavian noir. Dublin, der på film ofte bliver beskrevet som charmerende og imødekommende, viser sig hér at være dunkel, faretruende og alt andet end imødekommende. Historien bliver fortalt velkontrolleret i trin, så man som beskuer bliver holdt hen i spænding så længe som muligt. Alt i alt en absolut seværdig serie.