Archive 81

Til trods for at være produceret af gyserinstruktør James Wan, er Archive 81 langtfra et mesterværk. Dog byder den stadig på en meget engagerende og isnende oplevelse. Serien rammer skiftevis den samme isolerende atmosfære fra The Shining, samt den paranoide, ubehagelige stemning fra Rosemary’s Baby.

Til trods for disse positive sammenligninger og et engagerende plot, tager serien til tider sig lidt for god tid til at bygge mysteriet op.

Dan er en ung mand, der lever af at restaurere gamle videobånd. En dag skaffer hans evne ham en midlertidig ansættelse i et stort, mystisk firma, som sætter ham til at restaurere en bunke forbrændte videobånd. Båndene stammer fra en bygning, der brændte ned i 90’erne, hvor de 13 angiveligt afdøde beboeres lig aldrig blev fundet. Dan sætter sig til at løse uheldets mysterium, men opdager chokeret, at han kender én af personerne på båndet.

Mere bør man ikke vide, når man sætter sig til at se Archive 81, fordi mysteriet er klart seriens stærkeste punkt, og der hvor uhyggen befinder sig, og det gennemføres endda uden brug af billige jumpscares. Ved hjælp af de fundne videobånd, får man udover seriens hovedfokus i nutiden, også et indblik tilbage til 1994 inden branden fandt sted, hvor den kvindelige ejer af kameraet, Melody, oplever mystiske hændelser i den gamle bygning. Derved skifter serien løbende imellem de to tidslinjer, hvilket skaber en engagerende oplevelse, hvor man gennem ’found footage’-genren kommer helt tæt på datidens begivenheder.

Generelt gør de fleste sidekarakterer et meget godt job skuespilmæssigt, især Ariana Neal, der spiller den unge og charmerende Jess, som har boet i bygningen hele sit liv. Men hvor serien snubler lidt, er desværre skuespillet fra de to hovedpersoner. Mamoudou Athie, som spiller Dan mumler sig igennem hele serien og udtrykker sig på en utrolig monoton facon. Lidt det samme er tilfældet med Dina Shihabi, som spiller Melody. For det meste leverer hun en acceptabel præstation, men når scenen kræver, at hun udtrykker sig mere dramatisk og energisk, er det sjældent overbevisende, og ingen af disse to præstationer hjælper på nogen måde, når serien til tider trækker sig afsted.

At en serie sagtens kunne have været 1-2 episoder kortere, virker desværre til at være et normalt stykke kritik, når det kommer til Netflix serier, og det er også tilfældet her. Archive 81 kunne være en superspændende og fint uhyggelig lille serie, men hen imod slutningen opslugte utålmodigheden mig helt. Jeg overvejede aldrig at opgive serien, hovedsageligt grundet det stærke mysterium. Men ærligt sagt, føler jeg mig ikke helt motiveret til at se sæson 2, hvis ikke seriens længde strammes lidt op.

Archive 81 er værd at se igennem, hvis man ønsker et spændende lille gysermysterium fyldt med 90’er nostalgi og lidt mere paranoia til ens hverdag, men seriens slowburn tilgang ender desværre ud med at være lidt for langsom til tider. På grund af dette, samt to ret uimponerende præstationer fra hovedpersonerne, holdes serien tilbage fra at være en fantastisk lille gyserperle fra Netflix.