Hellbound

Hvordan ville et moderne samfund reagere, hvis der pludseligt begyndte at komme beviser for guddommelig indgriben? Dette spørgsmål udforsker den nye sydkoreanske Netflixserie, Hellbound, hvori tilsyneladende normale borgere én efter én bliver mødt af en såkaldt engel, der fortæller dem, at de på et bestemt tidspunkt vil komme i helvede. Hvad der følger, er et 5 timers fantastisk engagerende og uforudsigeligt mysterium, der sammen med Squid Game endnu engang beviser, at Sydkorea er et land, der ved hvordan man laver kvalitetsserier.

Hellbound er skabt af Sang-ho Yeon, som tidligere instruerede det fantastiske zombiedrama, Train to Busan. Sammen med noget utroligt intens aktion og fantastiske karakterer, var filmen også meget fokuseret på det samfundsmæssige budskab. Dette fokus videreudvikler Yeon i denne serie, hvori temaer som retfærdighed og religion er meget gældende, blandt andet, da der som svar på de overnaturlige hændelser, opstår en religiøs sekt, kaldet Den Nye Sandhed, der langsomt opnår magt i samfundet. Forvent ikke en aktionfyldt kamp mellem himmel, helvede og mennesket, men forvent hellere et intenst drama, om et splittet og desperat samfund, hvis hele verdenssyn pludseligt ændres.

Serien følger en håndfuld karakterer, hvis skuespillere, og endda børneskuespillerne, gør et fantastisk arbejde, hvilket er utroligt imponerende. Særligt er det værd at nævne, Yoo Ah-in, som spiller den kolde, mystiske og alligevel ret charmerende sektleder, Jeong Jin-soo. Men til trods for de mange, stærke karakterer er hovedpersonen i sæsonens første halvdel ret svag. Det er kriminalbetjenten, Jin Kyung-hoon, spillet af Ik-joon Yang, som efterforsker de besynderlige mord. Skuespilleren leverer en fin præstation, men den ret klichéagtige karakter har ikke noget, der er værd at huske ham for. Til tider glemte jeg faktisk helt, at det var meningen at han skulle være hovedpersonen, da så mange andre karakterer var langt mere interessante.

Et andet kritikpunkt er seriens special effects. Når de forskellige ofres tid er inde, bliver de dræbt af de såkaldte bødler fra helvede. Designet på disse bødler er ret kedeligt og ikke særligt mindeværdigt, og sammen med englen, der videregiver varslet, er effekterne ret undervældende og kunne til tider være distraherende, især hvis scenen var særligt rørende. Seriens hovedfokus er dog mest samfundets reaktion på de overnaturlige hændelser end selve de overnaturlige hændelser, så de uimponerende effekter var aldrig for skadende for seriens overordnede kvalitet.

Dette er dog de eneste kritikpunkter, for udover dem, er Hellbound en fantastisk gribende serie med chokerende scener, tankevækkende konflikter og et stærkt, uforudsigeligt mysterium, og man er næsten helt nødt til at kæmpe for ikke bare at se det hele igennem på én gang. Lige som du tror, at du ved, hvilken retning serien tager, rammer den dig med et twist, der tvinger dig til at tænke videre. Dette fortsætter helt indtil den intense finale, der vil få dig til at skrige efter den næste sæson.

Hellbound har potentialet til at blive den næste store hitserie og kan dermed ikke anbefales nok.