Star Wars: The Bad Batch

Der lader ikke til at være nogen ende på iderigdommen hos Disney, når det gælder film og serier med udgangspunkt i Star Wars-universet. Denne gang gælder det The Bad Batch, som fortsætter historien om den gruppe af genetisk defekte kloner, der blev introduceret i The Clone Wars. Er der mon saft og kraft i figurerne og historien, der udfolder sig i tiden op til Episode 4: Et nyt håb.

De 5 kloner Hunter, Wrecker, Tech, Crosshair og Echo har fundet sammen i Clone Force 99 som de udskud de nu er. Gennem genetiske eksperiment er der blevet fremelsket særlige egenskaber, der tilsammen gør gruppen nyttig til mindre og diskrete opsporings- og uskadeliggørelsesmissioner. Hunter er sporhunden, Tech er nørden, der bryder koder og analyserer data, Crosshair er præcisionsskytte, Wrecker har måske ikke så mange hjerneceller, men tilgæld en enorm muskelmasse – og et stort, muntert hjerte – og endelig er der Echo, en klonsoldat, der oprindeligt blev befriet fra fangenskab hos separatisterne i ”The Clone Wars”.

Med proklamationen af den Nye Orden har kansler Palpatin udråbt sig selv som kejser på resterne af Republikken. Det efterlader Clone Force 99 i vildrede. De 5 kloner har været vant til loyalt at tjene en sag og adlyde ordrer, men er Imperiet nu også den rette magt at indordne sig under? Der opstår splittelse i gruppen, da Hunter som dens leder nægter at følge en ordre, der kan spores tilbage til kommandør Tarkin, som med al ønskelig tydelighed er Imperiets mand. Der er ikke meget spoiler i at afsløre, at Crosshair forbliver loyal over for Tarkin, så gruppen er reduceret til 4.

Til gengæld dukker Omega op. En lille pige, der som de 4 resterende kloner har særlige egenskaber, der nok skal vise sig at supplere gruppen på effektiv vis. Banen er med andre ord kridtet op til, at udskuddene i Clone Force 99 sætter sig op mod imperiet og skaber relationer til separatister og andre ligesindede.

”The Bad Batch” fortsætter som animations-serie det høje niveau fra ”The Clone Wars”. Det er flot, effektivt og sine steder så overbevisende tegnet/malet, at man næsten glemmer, at det ’bare’ er animation og ikke live motion. Eneste lille skønhedsplet jeg lige ka’ komme i tanke om – hvis jeg leder med lup – er, at figurernes bevægelser virker kunstige, når de løber eller går hurtigt. Til gengæld er historien båret af en både spændende og kompleks historie, der på smidigste vis er flettet ind mellem de mange tråde, film og serier, der efterhånden gør Star Wars-universet til en temmelig uoverskuelig affære. En historie, der dykker ned i klonstyrkernes situation efter klonkrigene.

Og så er der noget helt grundlæggende interessant ved figurer, der ikke bare er renskurede gode eller onde. Jeg har i hvert fald en udtalt tilbøjelighed til at finde figurer med kanter og knaster langt mere interessante. Jeg ser frem til at holde mig orienteret om, hvad Clone Force 99 måtte rode sig ud i.