Den længe ventede efterfølger til ‘Godzilla’ fra 2014 er nu endelig klar til hjemmebiografen. ‘Godzilla 2: King of the Monsters’ er en stærk opfølger til Gareth Edwards flotte film og byder på endnu flere monstre og masser af drønfed action i bedste Hollywood stil.
Der er gået fem år siden hændelserne i ‘Godzilla’, der efterlod store dele af San Fransisco i ruiner. Den krypto-zoologiske organisation Monarch, forsøger at tager kontrollen over gemte titanere, der ligger i dvale, i et forsøg på at bringe balance tilbage i verden. Mens militæret er fast besluttet på at udrydde titanerne og give menneskerne kontrollen tilbage, udløser Monarch Godzilla, Mothra, Rodan og den trehovedede King Ghidorah. Men kan de kontrollere disse monstriøse giganter, eller vil det lede til verdens undergang.
Kongen er tilbage
Michael Dougherty har instrueret denne flotte efterfølger til Gareth Edwards ‘Godzilla’, der ikke fik de bedste anmeldelser, da den udkom tilbage i 2014. Selvom Michael Dougherty ikke tidligere er kendt for film på samme skala som ‘Godzilla’, men derimod gyserfilmene ‘Trick r’ Treat’ og ‘Krampus’, så er det tydeligt at han er dedikeret i sit arbejde på at lave en af årets stærkeste Blockbusters.
Den er fyldt til randen med stærke action scener og monster-kampe, hvoraf højdepunktet er kampen mellem ‘Godzilla’ og King Ghidorah. Man skulle tro at planen om at lade alle disse monstre kæmpe i samme film, ville blive rodet og uoverskuelig, men det er ikke tilfældet. De bliver hver især introduceret, på en måde der virke spændende og velovervejet. De flotte scener bringer os på en spændende og farefuld færd, fra Antarktis til USA. De briver bragt til live af de flotte speciel-effekter, der bringer alle titanerne til live og det er en sand fryd for øjet på 4K UHD Blu-ray.
Stærke skuespillere til en monsterfilm
På skuespilsiden er der også sket en del ændringer siden ‘Godzilla’. Aaron Taylor-Johnson er blevet skiftet ud med Kyle Chandler som filmens hovedkarakter og det er et skift, der er yderst velkommen. Han gør et godt stykke arbejde med sin rolle, da han ikke ligefrem er Godzilla fan, efter at have mistet sin søn på grund af monsteret i etteren. Men også Vera Famiga, vi kender fra ‘The Conjuring’ er en dygtig skuespiller, der viser hun også kan bære denne slags film. Desuden er altid dygtige Charles Dance og Ken Watanabe, et godt valg og trækker niveauet op til nye dimensioner, når man snakker monster film.
‘Godzilla 2: King of the Monsters’ bringer et af verdens mest kendte film monstre tilbage i en film, der bedst kan beskrives ”stor, større, ”Godzilla”. Kongen af Monsterverse er klar på kæmpe, slås og vise hvem der er kongen i et tempofyldt inferno af død og ødelæggelser.. Filmen lægger op til næste års store satsning i Monsterverse ‘Godzilla vs. Kong og kampen mellem de to ikoniske legender.
- Original Titel: Godzilla: King of the Monsters.
- Instruktør: Michael Dougherty.
- Skuespillere: Kyle Chandler, Vera Farmiga, Millie Bobby Brown, Ken Watanabe, Charles Dance, Bradley Whitford, Ziyi Zhang m.fl.
- Genre: Action, Sci-Fi.
- Spilletid: 2 timer 12 min.
- Udgiver: Warner Bros. Home Entertainment.
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 11 år.
- Anmeldt af: Mark Hougaard.
- Findes på: DVD, Blu-Ray, 4K UHD.
- Release: 14. oktober, 2019.
- Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue).
Film: (5,0 / 6) Billede: (6,0 / 6) Lyd: (6,0 / 6)
Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.