Cabinet of Curiosities

Mesteren i mørk fantasy, Guillermo del Toro, byder dette års halloween velkommen med en spritny gyserantologiserie ved navn Cabinet of Curiosities. Otte forskellige instruktører er hver blevet givet frit spil til at skabe deres egne gyserhistorier, der til trods for den lidt for lange spilletid, alle ender med til at skabe den helt rette årstidsstemning med gru, rædsel og ikke mindst en masse fantastiske monstre.

I stil med de klassiske serier, så som The Twilight Zone og Night Gallery, træder Guillermo del Toro frem som en moderne version af Rod Sterling og byder seerne velkommen til en verden af skræk, mysterier og morbid nysgerrighed i form af den titulære Cabinet of Curiosities. I skabet gemmer der sig mange mærkværdige genstande, der hver er den del af en episode, som Del Toro vil introducere for os. Episoderne varierer sig fra alt til dyster fantasy, mørk komedie, tragedier, kosmisk gys baseret på H.P. Lovecraft, og sågar en juleepisode.

Gennem sine film, har Del Toro vist sig for at have en stor forkærlighed for monstre, særligt de misforståede af slagsen, hvilket er tilfældet i hans værker, så som Pans Labyrint, Hellboy og The Shape of Water, der alle indeholder stærkt mindeværdige skabninger. Dette er heldigvis også tilfældet her, som seriens stærkeste element. Så selvom ingen af episoderne er instrueret af Del Toro, er de helt klart skabt i hans ånd, og de fleste er endda bragt til live gennem imponerende praktiske effekter komplimenteret af effektiv CGI. Dog skal man ikke regne med at støde på et misforstået Frankensteins monster, fordi monstrene i denne serie er direkte frygtindgydende.

Med episoder, hvis spillelængde hovedsageligt rammer en time hver, er der ofte meget langt mellem snapsene, og det kan mærkes. Selvom der oser med fantastisk og krybende atmosfære i størstedelen af episoderne, ender deres sneglende hastighed og store fokus på grundig eksposition altid med at ramme seerne lang tid inden de intense klimakser nærmer sig. Særligt den syvende episode ved navn The Viewing bruger, hvad der føltes som halvdelen af dens længde, på at karaktererne snakker sammen i en gruppe. Så selvom jeg startede ud med en fascination af, hvad episoden ville lede til, endte jeg blot med utålmodigt at trille med tommelfingrene. Det værste tilfælde er med episode 4 ved navn The Outside. Episoden tackler den manipulerende skønhedsindustri gennem den akavede hovedperson Stacey, der er så desperat efter at blive lige så smuk, som sine overfladiske kollegaer, at hun bruger den mest populære hudcreme til trods for at være stærkt allergisk over den. Hendes besættelse leder langsomt til galskab. Et ret simpelt og lettere fjollet plot, der alligevel formår at strække sig til hele 64 minutter.

Seriens anden episode ved navn Graveyard Rats har til gengæld en behersket længde på blot 38 minutter, hvilket med længder gør den til seriens korteste afsnit, men også et af de stærkeste. Med dens simple plot om en grådig gravrøver og en flok sultne rotter, var det kun passende at længden skulle følge med. Hvis blot resten af episoderne havde gjort det samme.

Til trods for dette, er der stadig meget at nyde ved Cabinet of Curiosities. Som sagt er atmosfæren utrolig skøn. Mange af episoderne finder sted i fortiden, så som det victorianske England, og her er scenografien stærkt beundringsværdig og detaljerig. At udgive serien under Halloween var også det helt rette valg, da seriens varme stearinlys, mørke, skyggerige gange, bizarre karakterer, og groteske monstre skaber den helt rette stemning. Dette er særligt tilfældet i episode tre ved navn The Autopsy, hvor en retslæge skal foretage obduktioner på en række minearbejdere, der døde under en mystisk eksplosion. Med en kvælende atmosfære, et engagerende mysterium, fantastiske effekter, og oprigtigt uhyggelige scener, er episoden, der er instrueret af David Prior, som stod bag den stærkt undervurderede The Empty Man, også et af seriens stærkeste.

Beundringsværdige er også seriens stjernespækkede skuespillere, heriblandt Peter Weller (Robocop), Andrew Lincoln (The Walking Dead), Rupert Grint (Harry Potter) og Essie Davis (The Babadook). Står stærkt på skærmen, men personen, der skiller sig mest ud, er Crispin Glover, som er mest kendt for at spille Marty McFlys far i Tilbage til Fremtiden. Glover dukker op i seriens femte episode ved navn Pickman’s Model, der er baseret på en historie af H.P. Lovecraft. Her spiller han en stille kunstner, der skaber så groteske malerier, at hovedpersonen Will, langsomt drives til vanvid af dem. Glover giver en meget rolig, men utrolig nervepirrende præstation, der helt ender med at gå under huden på en, hvilket er helt fantastisk.

Cabinet of Curiosities er en stemningsfyldt, uhyggelig, og lettere rodet serie. Da alle episoder er instrueret af en ny person, skal man selvfølgelig forvente forskellige niveauer af kvalitet, men ærgerligt nok har næsten alle den samme bagside, nemlig deres alt for store længde, hvilket påvirker ens nydelse af denne ellers utroligt stemningsfyldte antologiserie. Men for enden af disse lidt for lange tunneller, findes der i de fleste tilfælde et stort lyspunkt i form af nogle intense klimakser og fantastiske monstre, der fik min kæbe til at hænge og sikkert fik Del Toro til at rødme. Halloween er nu overstået, men det betyder ikke, at man burde lade denne serie i stikken. Se den, og lad dig blive opslugt af disse otte bizarre verdener.