Laugh It Up, Fuzzball: The Family Guy Trilogy

banner


Så er der lækkerier til Star Wars og Family Guy fans! Laugh It Up Fuzzball er en trilogi bestående af 3 Star Wars parodier, fra folkene bag Family Guy. Family Guy har igennem tiden lavet utallige Star Wars referencer. 20th Century Fox insisterede på, at hvis de blev ved med at bruge henvise til Star Wars, måtte de søge tilladelse ved Lucas Film. Det viser sig, at George Lucas er Family Guy fan, og den ene tilladelse efter den anden bliver givet – det ender også med at Family Guy får tilladelse til at bruge musikken, skrevet af John Williams. Laugh It Up Fuzzball: The Family Guy Trilogy følger den originale historie fra Star Wars universet – dog med enkelte undtagelser og krydrede replikker.

familyguy_3

Blue Harvest

Da strømmen går hos familien Griffin, beslutter Peter, at tiden skal bruges på historiefortælling. Historien er ”Blue Harvest”. Blue Harvest, tager udgangspunkt i Star Wars: Episode IV.
I bedste Family Guy stil, tager familiens favoritter plads som hovedrollerne. Man er nødt til at nyde Peter som en flabet Han Solo. Lois kunne ikke være andre en selveste Prinsesse Leia. Chris giver den, så meget gas som Chris kan, i rollen som Luke Skywalker. Brian er naturligvis Chewbacca og Darth Wader bliver ikke overraskende spillet af Stewie. Herbert skinner i rollen som Obi Wan Kenobi. Meg finder du mellem dødsstjerneaffald og snask – hvor ellers?!
Blue Harvest udkom originalt i 2007.

Bonus info: Hvis du længe har undret dig over, hvordan elevatormusik i Dødsstjernen lyder, er dette afsnittet hvori du finder svaret.

familyguy_2

Something, Something, Something, Dark Side

Endnu engang går strømmen hos familien Griffin, og endnu engang underholder Peter med historiefortælling. Historien er ” Something, Something, Something, Dark Side” som tager udgangspunkt i Star Wars: Episode V.
Også i dette afsnit, har Peter, Louis, Chris og Stewie hovedrollerne, mens Meg nøjes med en rum-snegl der må snyde sig til en replik. Carl har snuppet rollen som Yoda og Kæmpe kyllingen Ernie er en frygtindgydende Boba Fett.
Something, Something, Something, Dark Side udkom originalt i 2009.

Bonus info: Hvis du har undret dig over hvordan så mange personer indvilliger i, at blive Storm Troopers, får du her mulighed for at se deres hvervevideo.

familyguy_4

It’s a Trap!

Ak! Endnu engang går strømmen hos familien Griffin, hvilket jo betyder, at det er tid til at tage med Family Guy-alliancen på endnu et intergalaktisk eventyr. Denne gang er eventyret baseret på Star Wars: Episode VI.
Uden at afsløre for meget af handlingen, kan det godt afsløres at Darth Vader og Kejseren gør deres bedste for, at lokke Luke Skywalker over til den mørke side.
It’s a Trap! udkom originalt i 2011.

Bonus info: Hvis du har undret dig over hvordan Han Solo´s telefonsvarer mon lyder, har du nu muligheden for at finde ud af det.

familyguy_5

Science fiktion saga og intergalaktisk satire

Laugh It Up Fuzzball: The Family Guy Trilogy er en smuk fusion mellem to kulturgiganter. De tre afsnit er lavet med kærlighed, og det er let at mærke den oprigtige (og nørdede) entusiasme der ligger bag de mange detaljer. En mere dedikeret Star Wars fan, ville sikkert kunne påpege langt flere nuancer end jeg.
Som altid er Family Guy spækket med kulturelle referencer, vittigheder der går for langt og elskede figurer. Sammenfletningen mellem Star Wars universet og Family Guy fungerer fantastisk. Der er lagt megen energi i at få Star Wars omsat til den sædvanlige stil vi er vant til fra Quahog – dog uden, at det påvirker flowet.

familyguy_1

Ekstra materiale
Med trilogien følger også en lækker samling af ekstra materiale, der er mere end bare fyld. Især er Seth Macfarlane´s interview med George Lucas nørdet, ærligt, afslappet og skønt. Seth griber muligheden for, at stille alle de spørgsmål han, som Star Wars fan, har gået med – store som små. Man mærker tydeligt den oprigtige begejstring og beundring fra Seth Macfarlane.
I ”The making of” kommer vi tæt på folkene bag Family Guy – og deres enorme Star Wars entusiasme. Du kommer med bag kameraet. Fra idé til planlægning, til tegning og til færdiggørelse. Det er spændene, at få lov til at smugkigge i processen.

Derudover, finder du også:
• Kommentarspor
• Fact ups
• The dark side of poster art
• Animatic
• Table reads
• Trivia med seriens skabere
• Tegneundervisning
• Fraklip med sokkedyret

familyguy_6

Serie:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Ekstra Materialer:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.