X-Men: Apocalypse

XMEN1

  • Originaltitel: X-MEN: Apocalypse.
  • Instruktør: Bryan Singer.
  • Skuespillere: James McAvoy, Michael Fassbender, Oscar Isaac, Jennifer Lawrence, m. fl.
  • Genre: Action/Eventyr/Sci-Fi.
  • Spilletid: 2 timer og 42 min.
  • Udgiver: 20th Century Fox, Marvel Entertainment.
  • Produktionsår: 2016.
  • Censur: 15 år.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.
  • Release: 20. oktober, 2016.
  • Findes på: 4K UHD Blu-Ray / Blu-Ray / DVD.

X-Men: Apocalypse er den nyeste Marvel film, baseret over selskabets kendte tegneserie med mutanterne med de ekstra ordinære kræfter, filmene har været under konstant udvikling siden Marvel præsenterede den første X-Men film tilbage i år 2000. X-Men: Apocalypse der er efterfølgeren til den gode X-Men: Days of Future Past, foregår i flere tidsaldre, og selv om det nogle gange kan være lidt svært at følge tidslinjen som filmen begiver sig gennem. Så viser Bryan Singer alligevel at han er en instruktør, der formår at holder det store overblik, og samle alle trådene så det hele giver mening til sidst.

Mutanterne bliver denne gang udsat for deres største trussel hidtil i form af mutanten Apocalypse, der er den første og stærkeste mutant i verden og hans oprindelse går tilbage til den gamle Egypten. X-Men: Apocalypse tager os med tilbage til 1983, hvor den ældgamle mutant Apocalypse er blevet vakt til live igen efter at have sovet i flere tusinde år. Med sig har han en plan om at udslette menneskeheden, hvis de ikke vil tilbede ham som den gud han er. Selv om oddsene er imod dem, så det er nu op til Professor Xavier (James McAvoy) og Mystique (Jennifer Lawrence) at samle et nyt hold af unge X-Men, og tage kampen op mod deres største fjende nogensinde, en kamp der skal vindes koste hvad det koste vil.

1
Teknisk flot udført

Det nyeste kapitel om Marvels X-Men er uden tvivl en af årets mest ventede film, og selvom man ikke troede at de kun blive bedre, så leverer den topunderholdning for alle pengene. Her er tale om en film der vil meget, og som også når i mål, og løfter niveauet til nye højder. Historien kan godt forvirre meget, da den foregår i forskellige tidsperioder, så man har lidt svær ved at finde ud af hvor den præcist befinder sig i forhold til tidligere film i serien. Selv om meget af filmen skal forestille at foregå i 1980’erne, så er det lidt svært at opleve når man ser filmen. Teknisk set er filmen i en klasse for sig selv, computer animationerne er State-of-the-art som man altid kendetegner Marvel filmene med, og kampscenerne er spændende og flot opbygget. X-Men: Apocalypse holder også den høje standart med hensyn til humoren, der ofte bare komme direkte ud af den blå luft og giver en et godt grin med på vejen, det er ofte bare små one-liners der bliver fyret af, men de sidder altid lige i skabet. Billedkvaliteten på UHD Blu-ray er samtidig er skøn fornøjelse at se på, detaljerne står ultra skarpt og til tider glemmer man helt det er en film man ser, da det ser så virkeligt ud.

2
Nyt hold mutanter

X-Men: Apocalypse er den ottende film instrueret af Bryan Singer, og med den introduceres også et helt nyt hold af unge mutanter. Det bliver dem der i fremtiden skal overtage franchisen i de kommende X-Men film. På skuespillersiden vender James McAvoy, Michael Fassbender og Jennifer Lawrence tilbage som henholdsvis Professor Xavier, Magneto og Mystique, som i de andre film levere de en suveræn præstation, hvor de tilfører deres karakterer følelser set både fra en mutant og menneskeligt synspunkt. Oscar Issac levere en flot og overbevisende præstation som Apocalypse, den første og stærkeste mutant i verden. ’X-Men’ møder her en fjende stærkere end hvad de nogensinde har kæmpet mod, her i denne flotte sommer Blockbuster. Når man ser på ’X-Men: Apocalypse’ som helhed, så samler den mange af trådene fra de forrige film på en måde så brikkerne falder plads. Så det bliver spændende at se hvordan det nye hold af unge ’X-Men’ fremover vil møde udfordringerne, i hvad der må betegnes som nogle af Marvels bedste film nogensinde.

X-Men: Apocalypse er toptrimmet underholdning, der giver fuld valuta for pengene. Hvis man ikke har set de andre film, skal man nok starte der, for ellers kan det være svært at følge historien der er ret komplex. Men ellers er det suveræn underholdning, i et univers man bare glæder sig til at se mere til i fremtidige film.

Real-4K-Banner

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Effekter:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

if_imdb-black_1602124

Tusind tak til 20th Century Fox / Pr Nordic.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.