Inception – Drømme, lag og filmisk perfektion

Da Inception (2010) ramte biograferne, satte Christopher Nolan en ny standard for, hvordan en blockbuster kunne udfordre både sanser og sind. Filmen er en blanding af hæsblæsende action og filosofisk science fiction – men bag kulisserne gemmer sig en række fascinerende detaljer, der gør den til noget ganske særligt.

Drømmeholdet som en filmproduktion

I et interview med Entertainment Weekly afslørede Nolan, at han havde bygget karaktererne i Inception op som spejlinger af roller i en filmproduktion. Cobb er instruktøren, Arthur er produceren, Ariadne scenografen, Eames skuespilleren, Saito repræsenterer filmstudiet, mens Fischer symboliserer publikum. “Da jeg skulle skrive om en kreativ proces i team, skrev jeg den, jeg kender,” forklarede Nolan.

Praktiske effekter frem for CGI

Selvom filmen vrimler med surrealistiske sekvenser – fra den uendelige Penrose-trappe til den ikoniske nultyngdekraft-gangkamp – blev det meste skabt med praktiske effekter. Inception indeholder blot omkring 500 VFX-skud, langt under gennemsnittet for andre blockbusters, der ofte har over 2.000. Joseph Gordon-Levitt udførte selv stort set alle sine stunts i den roterende gang, hvor kun ét enkelt blev overladt til en stuntmand.

Drømme i lag – og et nik til Bond

Det sneklædte tredje drømmelag blev direkte inspireret af James Bond-filmen On Her Majesty’s Secret Service (1969), en personlig favorit for Nolan. For at undgå forvirring tilføjede japanske tv-udsendelser små undertekster i hjørnet af skærmen, der mindede seerne om, hvilket drømmelag en given scene udspillede sig i.

Casting og karakterarbejde

Leonardo DiCaprio var Nolans og Emma Thomas’ eneste reelle valg til rollen som Cobb. Han brugte måneder på at gennemgå manuskriptet sammen med Nolan, hvilket ifølge både instruktør og producer gjorde filmen mindre til et puslespil og mere til en følelsesdrevet historie. Også Ken Watanabe fik en helt særlig plads i fortællingen: Rollen som Saito blev skrevet direkte til ham, efter at Nolan følte, at han havde haft for lidt skærmtid i Batman Begins.

Joseph Gordon-Levitt dukkede til sin audition op i jakkesæt – tilfældigvis præcis det kostume, hans karakter senere bar. Og selvom Michael Caine figurerer højt på rollelisten, er han kun på skærmen i tre minutter.

En film otte år undervejs

Nolan pitchede første gang idéen til Warner Bros. kort efter Insomnia (2002), men manuskriptet tog næsten otte år at færdiggøre. Studiet ønskede oprindeligt, at filmen blev lavet i 3D, men Nolan afviste ønsket med ordene: “Det vil forstyrre fortælleoplevelsen.” Han holdt desuden fast i at filme alt selv sammen med sin faste filmfotograf Wally Pfister – ingen second unit blev brugt.

Symbolik, skjulte detaljer og Easter eggs

Filmen er proppet med små referencer:

• Ariadne tegner en labyrint, der henviser til hendes mytologiske rolle som Kong Minos’ datter.
• Navnene på hovedpersonerne – Dom, Robert, Eames, Arthur, Mal og Saito – danner ordet “DREAMS”. Tilføjes Ariadne, Yusuf og Peter bliver det til “Dreams Pay”.
• Yusuf er den arabiske form af Josef fra Bibelen og Koranen, kendt for sin evne til at tyde drømme.
• Numrene 528491 går igen i flere scener – fra hotelværelser til pengeskabskoder – og tallet er endda et primtal.
• Når Arthur siger: “Tænk ikke på elefanter,” er det en reference til lingvisten George Lakoffs bog Don’t Think of an Elephant om kognitiv indramning.
• Tv-guides listede spøgefuldt spilletiden som 2 dage, 9 timer og 14 minutter – den tid filmen ville vare, hvis den udspillede sig i drømmeverdenen.

Musikken og slutresultatet

Hans Zimmers ikoniske score – med det berømte nummer “Time” – har siden fået status som en af de mest mindeværdige filmkompositioner i moderne tid.