UNIVERSAL SOLDIER bliver genindspillet

U2


Richard Wenk der er screenwriter på ‘The Equalizer’ filmene, har nu afsløret at han arbejder på et reboot af ‘UNIVERSAL SOLDIER’ fra 1992, der havde  Jean-Claude Van Damme og Dolph Lundgren i hovedrollerne som Unisols. Der er efterfølgende blevet lavet flere film i serien, men ingen af dem var nogensinde på højde med Roland Emmerich’s første film.

‘UNIVERSAL SOLDIER’ handler om to soldater, der dræbte hinanden under Vietnam krigen, for så senere at blive bragt tilbage til livet, til brug i et hemmeligt militær program. Bedre kendt som Unisols, er de blevet genetisk modificeret som ustoppelige dræbermaskine – Uden minder, følelser og ingen fri vilje. Men under en mission, begynder Luc Devreaux (Jean-Claude Van Damme) hukommelse at vende tilbage og han flygter. Inden længe begynder en stor menneskejagt, anført af hans nemesis Sgt. Scott (Dolph Lundgren).

Det er dog ikke sikkert den nye film kommer til at følge samme historie, da Richard Wenk har udtalt at filmen blive genfortolkning af ‘UNIVERSAL SOLDIER’, lidt som var tilfældet med ‘The Equalizer’. Manuskriptet til den nye film er netop færdiggjort og den bliver produceret af Todd Black og Jason Blumenthal. Der er endnu ingen detaljer om hvornår, filmen ventes at få premiere.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.